Minibus totalskadet

Den iranske kirke – Church of Love har fået totalskadet sin minibus.Uheldet skete under sommerens missionskonference i Kolding, da en yngre kvinde ved et uheld kom til at bakke ind i venstre side af bussen. Heldigvis skete ingen personskader, men både den unge kvindes bil og kirkens bus blev totalskadet, fortæller Massoud Fouroozandeh.
– Nu står kirken uden en minibus, og det betyder meget for missionens arbejde og fremgang. Kvindens forsikring har betalt en lille pose penge til kirken, men desværre ikke engang nok til udbetalingen for at skaffe en anden bus, siger Massoud. Derfor er han nu meget interesseret i at høre fra folk, der har mulighed for at hjælpe både økonomisk og med at skaffe en god minibus til en fornuftig pris.
Schwartz