Moder Teresas livslange tros-krise

Selv om man er en Moder Teresa bliver ens tro også prøvet gennem kriser. Det fortæller hendes efterladte breve om.Hvem ville have troet, at Moder Teresa gennemgik en troskrise, som varede i 50 år?

Moder Teresa længtes det meste af sit aktive liv efter, at Jesus skulle manifestere sit nærvær i hendes liv.
Hun forstod ikke, at det var netop det, han gjorde…

Det viser en ny bog: ”Mother Teresa – Come Be My Light”, som udkom i går den 4. september. Den er baseret på Moder Teresas breve til skiftende skriftefædre og overordnede gennem 66 år.
Brian Kolodiejchuk, ledende medarbejder i Moder Teresas organisation, Barmhjertighedens Missionærer, har redigeret bogen og samlet brevene som et led i processen med at få Moder Teresa helgenkåret; samtidig er det ti år siden, Moder Teresa døde.

Time Magazine har den 23. august anmeldt bogen, citeret fra brevene og talt med eksperter, teologer, ateister og psykologer, som mener, at Moder Teresa måske havde anfægtelser ved at give sig i lag med ambitiøse opgaver og få succes samtidig med, at hun frygtede ikke at være ydmyg nok.

Der er paralleller mellem Moder Teresas troskrise og tidligere tiders mystikere som f.eks. Johannes af Korset, der opfandt udtrykket ”sjælens mørke nat” om en fase nogle gennemgår.
Forskellen på Johannes af Korset og Moder Teresa er dog, at han kom ud af denne fase, mens Moder Teresas mørke nat er den længste, man endnu har hørt om. Men Kolodiejchuk ser Moder Teresas tilfælde som mørke inden for troen i modsætning til mørke uden for troen, og Moder Teresa mistede aldrig troen, blot kunne hun ikke mærke den. Det er et paradoks for en troende kristen, hvor det handler om at være bevidst om Jesu nærhed.

Kolodiejchuk fremhæver, at Moder Teresas breve netop viser hendes fromhed, bl.a. ved at hun holdt ud i troen på den Gud, som hun ikke kunne mærke ”hverken i sit hjerte eller i eukaristien (nadveren).”
Netop Moder Teresas udholdenhed i troen er hendes største åndelige styrke, hævder han.

Moder Teresa blev født i Albanien i 1910 som Agnes Bojaxhiu og blev siden romersk-katolsk nonne i Loreta ordenen.
Hun kom til Indien som 18-årig og arbejdede som lærerinde, inden hun i 1948 fulgte kaldet til sit arbejde i Calcutta (nu Kolkata), Indien, og endte med en organisation, som findes i store dele af verden med det formål at række ud til de allerfattigste, de syge, de døende, tiggerne og gadebørnene.
Alligevel har hun skrevet til en af sine skriftefædre: ”Jesus har en særlig kærlighed til dig. Men når det gælder mig, så er stilheden og tomheden så stor, at jeg ser og ser ikke, lytter og hører ikke!”
Det var knap tre måneder, før hun modtog Nobels Fredspris den 11. december 1979.

Et menneske med mere selvmodsigelse i sit åndsliv kan man næppe forestille sig, for hun blev ofte set i fredfyldt bøn, uden at folk vidste, at hun oplevede et øde åndeligt liv indadtil.
I brevene klagede hun over ”tørhed”, ”mørke”, ”ensomhed” og ”tortur”. Hun har været så langt ude, at hun et par gange har følt sig i helvede og tvivlet på både Himmel og Gud. Hun var yderst opmærksom på den selvmodsigelse, der lå i hendes forpinte indre og i hendes ydre smilende optræden. Hun spekulerede også på, om hendes tale om at elske Gud var hyklerisk.

Det er overraskende, at Moder Teresa befandt sig i et åndeligt mørke, og hendes breve belyser, hvordan hendes trosliv har formet sig.
Lige siden hun begyndte på det arbejde, som var hendes kald, hørte hun ikke længere Herren. Men inden da havde hun haft et intimt liv med Herren og havde tydeligt hørt Ham kalde hende: ”Kom, kom, bær mig ind i de fattiges huller” og ”Kom vær mit lys.”

Formålet med kaldet var praktisk hjælp, men også at hjælpe mennesker til at leve et liv i værdighed og opleve Guds grænseløse kærlighed for dermed at kende Ham, elske og tjene Ham til gengæld.
Alligevel oplevede hun ikke selv Jesu nærvær. Det skammede hun sig over.
Kolodiejchuk gennemgår hele forløbet i, hvordan Moder Teresa begyndte på egen hånd at storme de forskellige instanser for at komme i gang med at opfylde sit kald.
På det tidspunkt havde Moder Teresa visioner, hvor hun talte med Kristus på korset. Moder Teresa skrev senere: ”Jesus gav sig selv for mig,” og der er breve, som viser hendes samtaler med Herren.
Men fra det øjeblik hun fik tilladelse fra Vatikanet til at leve kaldet ud, oplevede hun, at Jesus tog sig selv bort, og hun følte sig forladt.

Jo mere succes Moder Teresa havde, jo værre oplevede hun det og skrev til en af sine skriftefædre: ”Vær venlig især at bede for, at jeg ikke fordærver Hans værk, og at Vor Herre må vise sig – for der er sådan et frygteligt mørke inden i mig, som om alt var dødt. Det har mere eller mindre været sådan fra det tidspunkt, jeg påbegyndte ’arbejdet’”. Hun skrev engang: ”Jo mere jeg ønsker Ham – jo mindre er jeg ønsket”. Senere lyder det sådan: ”Bed for mig, at jeg fortsat kan smile til Ham på trods af alt.”

Men er der i virkeligheden så stor en modsætning mellem det ydre indtryk af Moder Teresa og det indre forpinte?
Forfatteren synes netop at finde et guddommeligt formål med, at Moder Teresas åndelige liv ændrer sig fra at have været frodigt til at udtørre netop på det tidspunkt, hvor hendes planer er på vej til at lykkes.
Kolodiejchuk skriver, at Moder Teresa havde en stærk personlighed, og en stærk personlighed har brug for desto stærkere renselse som modvægt til hovmod.
Han bestyrkes heri ved, at da hun engang modtog en vigtig pris, skrev hun: ”Det betyder intet for mig, for jeg har jo ikke Ham.”

Moder Teresa har dog også bedt dristige bønner: ”Jeg ønsker… at drikke KUN fra Hans smertens kalk.”
Hun har også skrevet: ”Jeg ønsker at elske Jesus, som Han aldrig har været elsket før.” Hendes breve viser et problematisk forhold til sin succes, som hun havde svært ved at anerkende, for det ville i hendes forståelse være syndigt. Andre har mere vidtløftige psykologiske forklaringer. Senere skrev hun: ”Jeg er villig til at lide …i al evighed, hvis det er muligt.”

Efterhånden lærte hun at leve med mørket. Ca. 1961 skriver Moder Teresa, at hun begynder at elske mørket, fordi hun tror, at det er en meget lille del af Jesu mørke og smerte på jorden, og da Jesus ikke mere kan gennemgå den pine, så ønsker Han at gå i den gennem hende.
Med andre ord så favner hun smerten uden nødvendigvis at sejre over den, og her hjælper gode råd fra en af hendes skriftefædre:
a) at der intet er hun selv kan gøre,
b) at mærke Jesus er ikke det eneste bevis på, at Han er der,
c) at hendes egen længsel efter Gud er et sikkert tegn på Hans skjulte nærvær i hendes liv.

Moder Teresa havde ønsket, at hendes breve skulle destrueres, men det har hendes kirke ikke ønsket.
Det kan vise sig, at selv en helgeninde kan fejltolke Guds vilje, for Moder Teresa betragtede Guds fravær i sit liv som en skamfuld hemmelighed, selv om hun lærte, at der kunne være en gevinst ved det. Hendes hemmelighed kan vise sig at blive til hjælp for andre, og den mission kan vise sig at blive endnu større end hendes praktiske arbejde.