Pastorpar fra megakirke i Florida skal skilles

FLORIDA – Den internationalt kendte tv-prædikant Paula White har sammen med sin mand Randy White skabt en af USA´s største og hurtigstvoksende kirker på 23.000 medlemmer. Nu skal parret skilles.

Randy og Paula White skal skilles efter 18 års ægteskab. Begge er blevet skilt før og har tilsammen fire voksne børn fra deres tidligere ægteskaber.

Forsamlingen i kirken – Without Walls International Church, Florida – reagerede med tårer og et kor af, åh nej, da Randy og Paula White forrige tirsdag annoncerede fra platformen, at de har besluttet at lade sig skille efter 18 års ægteskab.
Parret har været stærkt engageret i projekter hver for sig. I et interview til Tampa Bay Online har de fortalt, at beslutningen kommer efter flere års besøg hos ægteskabsrådgivere.
Trods beslutningen om at lade sig skille, har parret, der kommer fra tidligere forliste ægteskaber, planer om at fortsætte henholdsvis som præst for kirken og som tv-prædikant.
Schwartz/Mibo