De tog liv, i dag beskytter de liv

Tidligere kriminelle fra Amsterdam besøger Grindsted og fortæller om deres liv.Organisationen Guardian Angels fra Holland besøger i denne uge Vestermarkskirken i Grindsted.

De var nogle slemme drenge styret af vold og kriminalitet. I dag beskytter mændene fra Guardian Angels liv.

Guardian Angels (skytsengle) er en frivillig menneskerettigheds-organisation, hvis formål er at bekæmpe vold og gadekriminalitet og at være positive forbilleder for andre mennesker.
Organisationen består af mennesker, der har været dybt involveret i mafiamiljøet i den hollandske hovedstad, Amsterdam. Men i dag har de et andet liv, fortæller Frans Riphagen, der er præsident for Guardian Angels i Holland:
– Før tog vi liv, i dag redder vi liv. Vi har meget på samvittigheden, men Gud hjalp os, og han hjælper os fortsat.
Vi har personligt oplevet, hvordan Gud har helbredt og ledt os til et nyt liv. Et liv, hvor vi kan være noget for andre, fortæller Frans Riphagen.
Fra torsdag den 4. oktober til søndag den 7. oktober besøger Guardian Angels Vestermarkskirken i Grindsted for at fortælle om deres nye liv.
Folkene fra Guardian Angels vil også tage rundt på skoler, barer og diskoteker.
Schwartz