Fodformede kirker – et nyt værktøj
Valgmenigheden Bykirken fra Århus
introducerer nyt koncept og hjemmeside.Fodformede sko er formet efter foden. Fodformede kirker er kirker, der er formet efter de omgivelser, de befinder sig i. Det kan være et lokalområde, et netværk eller en bestemt gruppe af mennesker.Sådan lyder konceptet bag fodformede kirker, som en arbejdsgruppe fra Valgmenigheden Bykirken i Århus står bag. Hertil er nu skabt en ny hjemmeside – www.fodformet.net. Konceptet har arbejdsgruppen fra det engelske fænomen Fresh Expressions of Church (freshexpressions.org.uk.). Nu er det oversat til dansk sammenhæng.
– Der er et stigende behov for sådanne nye kirker og fællesskaber af praktiserende kristne, der tager udgangspunkt i de sammenhænge, mennesker af i dag lever deres liv i, siger præst i Bykirken, Andreas Østerlund Nielsen, og tilføjer:
– Det er nemlig for de fleste ikke en landsby eller et sogn, men et eller flere netværk. Det er hovedmotivationen bag projektet Fresh Expressions of Church, som er sat i gang af Den Anglikanske Kirke i England, siger han.
Bykirken er på vej til at omsætte de fodformede principper til praksis. Det sker ved at danne nye byfællesskaber, der skal tage udgangspunkt i forskellige netværk, grupper og lokalområder.
Arbejdet og teorierne bag fodformede kirker præsenteres på hjemmesiden www.fodformet.net. Den rummer en række praktiske redskaber, eksempler fra Bykirken, links til andre ressourcer og refleksioner over den bagvedliggende teologi.
– Jeg tror, det kan vinde fodfæste, også i Folkekirken, hvor der mange steder savnes konkrete hjælpemidler til at tænke kirke på nye og tidssvarende måder, fortæller Andreas Østerlund Nielsen.
Schwartz