Kristne besøgte muslimer i Ramadanen
Mere end 40 kristne århusianere besøgte et muslimsk hjem søndag den 7. oktober. Her fik de mulighed for at opleve et traditionelt ramadan-måltid, som det typisk finder sted ved solnedgang hver dag i muslimernes fastemåned.Det var den muslimske forening DialogForum Århus og de to kristne organisationer IKON og KIVIK samt Gellerup Kirke, der stod bag initiativet.
– Formålet med begivenheden var dels at give kristne en mulighed for at blive bekendt med muslimernes vigtigste højtidsperiode og dels at give kristne og muslimer en mulighed for at tale sammen om liv og tro i afslappede og hyggelige rammer, fortæller initiativtagerne.
Interessen for initiativet har været stort. Derfor overvejes det også lige nu at lave et tilsvarende arrangement i december, hvor muslimer kan få lejlighed til at se, hvordan julen forberedes i en kristen familie.
Schwartz