Menighedsfakultet vil inspirere unge med teologi

Menighedsfakultetet i Århus blænder fredag den 26. oktober op for et nyt ungdomsarrangement: “Spotlights”.En aften, hvor man vil præsentere fire forskellige seminarer med hver deres tema: ”Emerging Church”, ”Missional kirke i Danmark”, ”Hvorfor luthersk?” og ”Både kirke og missionsforening”. Blandt underviserne er nyudklækkede kandidater fra Menighedsfakultetet, en nuværende studerende og en ansat underviser.
– Baggrunden for Spotlights er, at vi ønsker at inspirere med det, som vi teologer går og arbejder med til daglig. Vi har en række ressourcer samlet på Menighedsfakultetet, som også andre end teologer kan bruge, forklarer stud.theol. Ole Vinther om baggrunden for initiativet.
Arrangementet holdes på Menighedsfakultetet i Århus fra kl. 18.15 til 23.
Schwartz