Brevskole fylder 60 år

Efter nogle år med et dyk er der nu igen mange, der bruger Korrespondanceskolen.Adventistkirken oprettede allerede i 1947 en brevskole med bibelkurser.

Skolen har kontor på Adventistkirkens hovedkontor i Nærum. Men skolens forstander, Sven Hagen Jensen, er samtidig præst for tre menigheder i Nordvestjylland og bor i Hald uden for Skive.

Skolen fik det pompøse navn: ”Det 20. Århundredes Bibelbrevskole”, men begyndte med et enkelt bibelkursus.
Skolen skiftede senere navn til Håbet Budskab, Bibel Brevskolen og nu sidst Korrespondanceskolen.
Fokus er stadigvæk på kurser med relation til Bibelen, men der tilbydes også kurser om familie og livsstil. Der er også kurser om arkæologi, skabelse og udvikling.
– Kurserne henvender sig både til nybegyndere og dem, der ønsker at gå lidt dybere. De spænder lige fra et introduktionskursus til Ny Testamente til en gennemgang af Paulus’ brev til Romerne, fortæller skolens nuværende forstander, Sven Hagen Jensen.
– Flere har haft glæde af også at benytte kurserne til studiekredse og gruppearbejde. Nogle af kurserne kræver kun meget enkle svar, andre giver plads til uddybende svar og kommentarer.

Kurser om islam

Et af de mere efterspurgte kurser har været kurset ”Muslimer blandt kristne i Danmark”.
– Kurset er udarbejdet af Børge Schantz, Ph.D, som har mange års erfaring som missionær blandt muslimer i Vestafrika og Mellemøsten. En årrække var han også pionerleder for et kristent-muslimsk studiecenter i England, og han forelæser stadig om islamisk tro og praksis. Han har blandt medvirket i adskillige af Korrespondanceskolens temadage om muslimer og deres integrering i Danmark – og hvilke udfordringer, det giver med hensyn til sameksistens, fortæller Sven Hagen Jensen.

Danske salmer

Et andet populært kursus er ”Danske salmer” af Kingo, Brorson og Grundtvig, der gives et indblik i.
Korrespondanceskolen tilbyder for tiden 18 kurser på dansk og 4 på engelsk. For nogle år siden oprettede man en hjemmeside, www.korrespondanceskolen.dk, men der sendes stadig opgaver og besvarelser mellem stude-rende og skolen, foruden et nyhedsbrev og et kontaktblad.
Skolen har kontor på Adventistkirkens hovedkontor på Concordiavej 16 i Nærum. Men skolens forstander, Sven Hagen Jensen, er samtidig præst for tre menigheder i Nordvestjylland og bor i Hald uden for Skive. Et antal studievejledere ved kontoret og rundt i landet hjælper med at svare på de indsendte breve.
Efter et dyk gennem en årrække er antallet af kursister på vej op igen.
Henri.