Folkekirken i Roskilde og København udgiver en ugeavis
Kristendom og Kultur hedder folkekirkens nye gratis ugeavis, der udgives i Roskilde og Københavns stifter.Avisen er på fire sider og udkommer hver torsdag. Den nye avis giver læserne mulighed for at varme op til søndagsgudstjenesten gennem artikler, der perspektiverer næste søndags tekst og bringer den ind i en nutidig sammenhæng. Der vil også være omtaler af bøger, film og kunst. Ulla Toft er teolog og hovedskribent på Kristendom og Kultur, og ifølge hende skal avisen forholde sig til den virkelighed, den er en del af:
– Layoutet skal være smukt og moderne. Vi ønsker blandt andet at indgå samarbejde med en række unge kunstnere om illustrationer til avisen, siger Ulla Toft til Københavns Stiftstidende.
Avisen kommer til at ligge i våbenhuset i kirkerne i Roskilde og København. Derudover kan den downloades fra hjemmesiden www.kirkenikoebenhavn.dk.
Jesper Møller Pedersen, erhvervspraktikant