– Godt begyndt, men langt fra fuldendt
– Det er naturligvis en god begyndelse, men arbejdet er jo langt fra fuldendt.Sådan lyder det fra generalsekretær i Caritas, Jann Sjursen, i en reaktion på det nye regeringsgrundlag, hvorefter den danske ulandsbistand skal stige.
Efter Sjursens mening er der lang vej, før bistanden igen kommer op på 1 % af BNI.
– Regeringen har ikke sat nogen som helst målestok for, hvor meget og hvornår ulandsbistanden skal vokse. Det bliver et af mange spørgsmål, der skal indgå i finanslovsforhandlingerne.
Det giver ikke garanti for noget som helst, og tværtimod giver det en ringe planlægningshorisont for de ny midler, der måtte blive givet til området, siger Jann Sjursen. Han foreslår iøvrigt, at regeringen nedsætter en udviklingskommission, der kan kulegrave området, eftersom det næsten er 25 år siden, at den danske udviklingsbistand sidst blev kulegravet af et udvalg.
Schwartz