Danskere i nød

Dansk familie savnet på Papua Ny Guinea efter voldsomme naturkatastrofer.Lone Ibsen Barua fra Østervrå, hendes mand Winterford og deres to små døtre bor på Papua Ny Guinea nord for Australien, der den seneste tid har været ramt af oversvømmelser, cyklonen Cuba og et kraftigt jordskælv.
– Jeg går ud fra, at de er i god behold, men mine tanker er da hos dem, siger Emil Lauge Ibsen, som er baptistpræst i Tårs og Østervrå i Nordjylland.
Øen blev ramt af et kraftigt jordskælv to-tre dage efter uvejret, og siden har familien Ibsen Barua ikke været i kontakt med omverdenen.
Emil Lauge Ibsen talte sidst med sin svigersøn cirka en halv time inden, jordskælvet brød løs.
Lone og Winterford er udsendt af Baptistkirken i Tårs og Østervrå til Winterfords hjemegn, hvor ægteparret arbejder med kirke- og landsbyudvikling. Landsbyer, som man kun kan komme til over krokodillesump på gå-ben ad smalle stier.
Tabita