Stjernestunden for børn
To nye genfortællinger af beretningen om den første jul.Unitas har udgivet to bøger med julehistorien – et lille hæfte af Sigurd Barrett, kendt fra Sigurds bjørnetime, og en stor indbundet bog med dansk tekst af Werner Fischer-Nielsen.I Sigurd fortæller juleevangeliet er det stort set kun det, der lyder i kirken hver jul, der genfortælles – med den pointe, at den stjerne, der sættes i toppen af juletræet, skal minde os om ledestjernen, der førte de tre vise mænd til Jesus-barnet. Illustrationerne af Jeanette Brandt virker lidt pjattede på mig, men skal nok kunne tiltale nogle børn.
Den anden – Stjernebarnet – begynder med englens besøg hos Maria og slutter med Josefs, Marias og Jesu tilbagevenden til Nazaret efter flugten til Egypten. Illustrationerne heri – de er udført af Elena Babone – bryder jeg mig ikke om, de er stiliserede med stivnede ansigtsudtryk og kroppe og lemmer, der flyder ud og bliver overdimensionerede.
Måden, historierne er fortalt på, er som ventet, når de har børn som målgruppe.
NJV
Sigurd Barrett:
Sigurd fortæller
juleevangeliet
16 sider 25 kr.
Unitas
Leena Lane:
Stjernebarnet
32 sider 128 kr.
Unitas