Teen Challenge har solgt Skomagergården

Et overskud på 650.000 kroner forventes at blive det kontante resultat af, at Teen Challenge har solgt udslusningscenteret Skomagergården ved Ølgod.Den 3. januar 2008 slutter en epoke på Skomagergården ved Ølgod i Vestjylland. Den dag overtager de nye ejere gården, som i en årrække har været såkaldt udslusningscenter for det internationale, kristne rehabiliteringsarbejde Teen Challenge. Skomagergården har primært modtaget beboere fra Teen Challenges midtjyske rehabiliteringscenter, Betesda ved Karstofte. Pengene fra salget skal bruges til at købe nogle bygninger i Brande, der skal være nyt udslusningscenter i Teen Challenge-regi. Grunden til, at man flytter centeret, er blandt andet, at transportmulighederne er langt bedre i Brande, end de er fra Skomagergården, som ligger et godt stykke uden for Ølgod. Og da beboerne i udslusning skal passe enten job eller uddannelse, er dette en stor ulempe.
Domino