Kapløb mellem hellige bøger

VERDEN – Bibelen og Koranen kæmper om at få størst spredning i verden. Bibelen er oversat helt eller delvis til 2.426 sprog. Koranen har i den forbindelse en ulempe, idet mange muslimer foretrækker den på arabisk.Bibelen findes også i større antal end Koranen. På verdensplan sælges eller uddeles over 100 mio. bibler hver dag. Det tilsvarende tal for Koranen er 30 mio. oplyser Christian Post.
Kristne missionærer søger at komme ud i selv de mindste sprogområder i verden. Muslimsk mission er især virksom på steder, hvor islam i forvejen står stærkt. Når islam for tiden alligevel vokser hurtigere end den kristne kirke, skyldes det især, at fødselsraten gennemsnitligt er højere i muslimske områder end i kristne områder, skriver Christian Post.
Det skønnes, at der for tiden er 2 mia. kristne og 1,5 mia. muslimer.
KP