De fleste missionærer prædiker – for kristne
En fjerdedel af verdens befolkning har endnu ikke hørt det kristne budskab. Alligevel får de kun opmærksomhed fra 20 pct. af de vestlige missionærer…Missionærer sendes ud i alverden for at fortælle det kristne budskab til dem, der ikke er kristne. Eller måske endda forkynde for dem, der aldrig har hørt det kristne budskab. Men sådan er virkeligheden ikke, viser tal fra Dansk Ethioper Mission:
Her fremgår det, at de fleste af verdens missionærer arbejder blandt dem, der er kristne i forvejen. Hele 80 pct. af missionærerne koncentrerer arbejdet blandt de 33 pct., der allerede er kristne.
Tallene stammer fra et seminar med Hjalmar Bøe fra Norsk Luthersk Mission i november 2007 og er sammenstykket af statistikker fra bl.a. Operation World og World Christian Encyclopedia.
Tallene betyder bl.a., at der er knap så mange ressourcer til at nå ud til dem, som ikke har hørt det kristne budskab en eneste gang. Og det drejer sig om hver fjerde person – helt præcis 27 pct. Alligevel arbejder kun 2,5 pct. af verdens missionærer blandt disse folkeslag.
Selv om det fortrinsvis drejer sig om såkaldt lukkede lande i Asien, den Arabiske Halvø og Nordafrika, er der stadig tale om en skævvridning af indsatsen.
Fx arbejder kun 17,5 pct. af alle missionærer blandt de ikke-kristne, som godt nok har hørt det kristne budskab, men ikke taget imod det endnu. Og det selv om denne gruppe udgør hele 40 pct. af verdens befolkning. Sammen med de 27 pct., der endnu ikke har hørt evangeliet en eneste gang, er tallet oppe på 67 pct. Dvs. at kun 20 pct. af alverdens missionærer i virkeligheden gør det, der oprindelig var meningen: fortæller det kristne budskab til ikke-kristne.
Vi har bedt en række missionsselskaber af vidt forskellig observans kommentere tallene og fortælle, hvad de vil gøre ved det:
– Det er tydeligt, at der er en missionsepoke fra Vesten, som er ved at rinde ud, kommenterer Birger Nygaard, landsleder for missionsselskabet Areopagos. – Missionær-forståelsen, som den er blevet udviklet under kolonitidens mission og ind i moderne tid, har ikke den længere den bærekraft.
Sune Skarsholm fra Dansk Ethioper Mission er enig:
– Tallene udfordrer os i DEM til en nytænkning af mission. Den omfattende og sammensatte dynamik, vi kalder globalisering, må udnyttes i missionens tjeneste. Guds mission lader sig ikke stoppe af menneskers og missionsorganisationers træghed, siger han.
Kirsten Skriver Frandsen fra Folkekirkens Mission mener dog, tallene er knap så alarmerende, som de ser ud til:
– Midler anvendt til evangelister i Nigeria tæller meget, når vi taler om missionseffekt. Der kan støttes og financieres mange evangelister for hver administrativ eller informationsmedarbejder i Europa. De klassiske missionsselskaber bliver især netværk for de nye kirker og deres mission, pointerer hun.
Også frikirkerne mener, virkeligheden er mere positiv, end tallene viser:
– I dag er der et meget stort antal nationale og ikke-hvide missionærer udsendt. De lever i lukkede lande som erhvervsdrivende, professionelle og såkaldte teltmager-missionærer. Dem findes der ikke et officielt tal på, siger Torben Madsen fra Pinsekirkernes paraplyorganisation International Aid Services.
Og Missionsforbundets missionskoordinator, Åse Roswall, spørger:
– Er mission kun at forkynde evangeliet? Hvor ligger den sociale og diakonale opgave? Hvordan definerer man, hvem der er kristne eller ikke-kristne?, siger hun og tilføjer:
– Missionsforbundet ser det som sin vigtigste opgave at støtte de kristne i lande, der gerne vil støtte deres eget folk og nabofolk – missionalt, socialt og diakonalt.
Og det fører videre til at se på, hvad missionsselskaberne vil gøre for at øge indsatsen blandt unåede folk:
Luthersk Missionsforening er netop i gang med at finde to nye folkegrupper, som man vil forsøge at bringe evangeliet til, fortæller Birger Daniel Pedersen.
– En opgave, som vi næppe kan løse ved at sende missionærer på traditionel vis, bemærker han.
Luthersk Missionsforening har desuden i mange år satset på radiomission. Norea Radio bringer evangeliet til mennesker i ikke-kristne folk.
– Sudanmissionen har siden 2006 intensiveret mission i nye områder, fortæller Jens Henrik Kristiansen.
– Det sker bl.a. ved at give penge og løn til afrikanske missionærer og ved at udsende danske missionærer til at gå ind i dette arbejde. Sudanmissionen har i 2-3 år desuden betalt alle udgifter til ca. 100 afrikanske missionærfamilier i Cameroun og Nigeria, oplyser han.
8 ud af Sudanmissionens i alt 15 danske missionærer arbejder direkte med at forkynde det kristne budskab til folk i områder, hvor det aldrig har lydt.
Også i Pinsekirkerne arbejder flere og flere missionærer blandt folk, der endnu ikke er nået med det kristne budskab.
– En anden trend blandt vore missionærer er, at flere og flere overdrager traditionelt missionsarbejde til nationale kræfter og virker mere og mere som konsulenter og forkyndere, fortæller Torben Madsen. På den måde skaber de rammer og muligheder for nogle processer frem for at gøre alt arbejdet selv.
markedspladsen
Netop nye missionærroller er udfordringen for missionsselskaberne i fremtiden:
– Der er ikke tale om, at missionsledere blot kan skifte prioriteringer og landestrategi. Der er tale om, at nye forståelser af missionens former vil bryde frem, siger Birger Nygaard og tilføjer: – Mission på markedspladsen er et stadigt stærkere og frembrydende paradigme, dvs. mission, som leves ud gennem kristnes almindelige jobs. Vi lever i en verden, hvor 900 millioner mennesker hvert år flyver verden rundt i flyvemaskiner. Så problemet er ikke at få mennesker ud til unåede folkeslag. De er der hele tiden. Spørgsmålet er, hvad kristne tror, tænker og gør, når de er der.