Venstre sidebanner eksempel

Jubel på gospeljubilæum

Gospel er glæde! Under det slogan har gospelkoret Living Joy sunget ved alt fra fester til fængsler i 10 år. Koret fejrer jubilæum på lørdagDet startede med en flok fnisende teenagepiger i en dagligstue for over 10 år siden. Det lykkedes dem at indøve tre gospelsange, og så skulle der en annonce i avisen. 63 mennesker dukkede op til første øvelse. Og så var Vejen Gospel Kor født.
Koret har siden skiftet navn til Living Joy – levende glæde. For siden starten har korets slogan været: Gospel er glæde.
Derfor vil der også være jubel, når koret inviterer til jubilæumsreception lørdag d. 23. februar på Studioscenen, Baungårdsvej i Vejen. Der vil være tilbageblik over 10 spændende år, hvor Living Joy har sunget ved byfester, i kirker og forsamlingshuse, på torve og fodboldbaner, i flygtningelejre og fængsler.
/hb