Yderste forsigtighed og retfærdighed
Peder Agger, ny formand for Etisk Råd- Jeg ser frem til tre spændende år med de vanskeligste spørgsmål og de bedste arbejdsvilkår, siger Peder Agger, der er ny formand for Etisk Råd.
Den 67-årige professor i miljøplanlægning ved Roskilde Universitetscenter har allerede siddet med i Etisk Råd i tre år. De næste tre år skal han så være endnu mere oppe på dupperne, for som formand sidder han med i næsten alle arbejdsudvalg under Etisk Råd.
Valget af Peder Agger som formand kan ses som en markering af, at Etisk Råd i 2005 fik ændret og udvidet sit mandat. Siden rådet blev etableret i 1988 har det primært beskæftiget sig med etiske dilemmaer, som er opstået som følge af ny bioteknologi med fokus på sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser. Fx spørgsmål omkring abort, fertilitetsteknik, dødshjælp og genmanipulation. Fra 2005 behandler rådet også etiske dilemmaer omkring denne teknologis indvirkning på natur og miljø.
Som natur- og miljømand mener Peder Agger, at klimaforandringerne er den største etiske udfordring i vores tid.
– Vi kommer til at se den mest dybtgående og langsigtede forandring af naturen omkring os, som vi også er en del af. Og det bør optage os meget, understreger han.
Han beskriver de emner, som Etisk Råd kan tage op, som næretik og fjernetik.
– Næretik handler om, hvordan vi indretter os her og nu. Fjernetik drejer sig om hele kloden og flere generationer frem, forklarer han.
Det er nu ikke sådan, at Peder Agger ønsker, at han alene kommer til at lægge kursen for Etisk Råd. Der er 17 ligeværdige medlemmer, som i fællesskab sætter dagsordenen.
Et nøgleord for Peder Agger, når han skal vurdere etiske spørgsmål, er retfærdighed.
– Jeg hader uretfærdighed, siger han efter adskillige øher, da han bliver bedt om at beskrive sig selv som menneske.
Både han selv og hans hustru kommer fra store søskendeflokke. De har selv en stor sammenbragt børneflok – og 12 børnebørn. Så han har lært en del om søskenderetfærdighed og mener, det har medvirket til den stærke retfærdighedssans.
Han har fået en kristen opdragelse, men er ikke medlem af folkekirken. Han respekterer religiøsitet og anerkender, at det danske samfund er meget præget af kristendom og kristne værdisæt.
Peder Agger ved, at Bibelen for mange er deres etiske grundlag og retningsgiver. Selv går han ikke og slår op i Bibelen, men han er overbevist om, at hvis han gjorde, ville han finde mange overensstemmelser med det, han selv står for.
Faktisk har han oplevet, at han i flere tilfælde i Etisk Råd er nået frem til samme konklusion som de medlemmer, der fremstår med decideret kristne holdninger. Fx da de arbejdede med et nyttekriterium for genmodificerede planter. Hvor de kristne medlemmer ikke ønskede at pille ved Guds skaberværk, nåede Peder Agger frem til det samme resultat ud fra den anskuelse, at naturen er så kompliceret sammensat og konsekvenserne af at pille ved den så uoverskuelige, at vi må udvise den yderste forsigtighed.
For naturmennesket Peder Agger går faglighed og fritidsinteresser ind i hinanden. Han kan glæde sig over naturen, over børnene og over himlen altså den himmel, man kan betragte med det blotte øje.
Helle Bech
