Analyse af tidsånden

Magnus Malm kaster i sine skitser til en kristen modkultur afslørende lys over kirkelivet.Skal kirken i en tid med krise og store forandringer satse på at udvikle en ny kristendom med nyt image, eller skal den holde fast i gammelkendte former? Bogen er næsten en profetrøst ind i de verdsliggjorte kirker med mængder af refleksioner, der spidder mange af de moderne kristnes tankemønstre, fordi de fører væk fra Gud Herren.
Det er altid med bankende hjerte og stor forventning, jeg igen begynder på en af forfatteren Magnus Malms nye bøger. Han har tidligere skrevet bøgerne Vejviser, Under mandeltræet, Fodspor i glastrappen, I Lammets tegn og Bag billedet. Og igen skriver Malm med sin typiske skarpe pen, der gør op med firkantede kristnes snæversyn og opfordrer til eftertænksomhed. Læsningen kræver nok et vist overblik og lidt filosofisk indsigt.

Slip ud af opsplitningen

Bogens ni skitser til en kristen modkultur er ikke en systematisk fremstilling, men artikler, der står helt selvstændige. Derfor er der ikke en rød tråd i bogen, hvor Malm analyserer trends og tendenser i kirke og samfund. Han maner til besindighed, selvom han afviser tanken om, at kirken skal tilpasse sig tidsåndens herskende meninger. Men samtidig kalder han kristne tilbage til dialog med omgivelserne og til engagement i samfundet. Han runder både Narnia, Harry Potter og Muhammedtegninger og skriver klart om gudsbilleder.

Den svenske forfatter, retræteleder og åndelige vejleder Magnus Malm (f. 1951) mener, der er en bevægelse over hele verden i dag.

Skyttegrave har lige siden første verdenskrig været et billede på fastlåste positioner i en meningsløs udmattelseskrig. Katakombernes grave derimod vidner om kristne brødre, som overskred grænser og var en modkultur til det eksisterende samfund. Det er disse grave, Malm lægger øret til jorden og lytter til.
Den svenske forfatter, retræteleder og åndelige vejleder mener, der er en bevægelse over hele verden i dag. Som kirkereformatoren Martin Luther også talte om de to regimenter i 1500-tallet, forsøger kristne i alle kirkesamfund at slippe ud af opsplitningen af deres liv – i åndeligt og verdsligt, i politisk og privat. Magnus Malm opfordrer kristne til ikke at stikke hovedet i busken af frygt for verdsliggørelsen, men indse, at politisk og privat, åndeligt og praktisk blot er to sider af samme sag.

Tilbage til udspringet

Malms ærinde er igen at føre os tilbage til vores udspring for at forstå, hvor vi er på vej hen. Han har en overbevisning om, at kirken ikke kan fornys gennem noget, der ligger uden for den selv: trends, ideer, holdninger, metoder. Den er som et træ, der kun kan få liv fra rødderne. Der er en voksende længsel efter at følge Jesus fra Nazaret på alle livets områder og tværs gennem alle skel – og lade sig forandre ved at søge tilbage til rødderne.
Nogle anmeldere har beskyldt bogen for at være svag, fordi Malm ikke er så skarp som vanligt. F.eks. kommer der ofte et ”men” ind i argumentationen. Men det ser jeg netop som forfatterens balanceren mellem et ”både” og et ”og”, hvor han hjælper sin læser til at komme så nær den nuancerede virkelighed som muligt. Dejlig bog, hvor man flere gange sidder og nikker genkendende …. Eller hvor gulvtæppet bliver trukket væk under en, fordi han kaster afslørende lys ud over vores kirkeliv.

Magnus Malm:
Hvisken fra katakomberne
208 s.
199 kr.
Boedal