Debat

En farlig cocktail

Udfordringen uge 8 s. 4: Karate og gudstjeneste i samme lokale – en farlig cocktail, især for gudstjenesten. I kampsport påkaldes gamle asiatiske guder. Uanset om disse guder er dæmoner, eller de bare introduceres som uskyldigt, neutralt sportsligt krydderi, så er det et faktum, at det er hedenskab. Og hedenskab bør vi ikke lukke ind i kirkerne.
Jeg kender en kristen familie, hvor børnene endelig skulle lære selvforsvar. Kampsportens dæmoner ødelagde denne familie, og især børnene.
(Forkortet, red.)
Jens P. Lauge Giversen
Koralvej 4, 1. tv.
6400 Sønderborg

Sharia-lov i England?

Når ærkebiskoppen i England foreslår indførelse af visse dele af muslimsk lov, er der straks flere, der farer i blækhuset.
Der er dog en enkelt biskop, nemlig Steen Skovsgaard i Lolland-Falster Stift, som vil tage spørgsmålet med til et bispemøde. Det skyldes derfor nok hans indgående kendskab til islam, at han kan se noget positivt i forslaget.
Jeg hørte en kristen dommer i et muslimsk land i Afrika udtale: ”Når det gælder sager om familieforhold, som f.eks. skilsmisse og arvespørgsmål blandt muslimer, siger jeg nej til at skulle dømme. Det må muslimerne selv klare efter deres egne religiøse love og regler. Kun hvis der er tegn på noget kriminelt i sagen, vil jeg tage den op og dømme i den.”
(Forkortet, red.)
Ernst A. Jacobsen
Tarm

Smukt at være en fostermor

Lad os straks forlade den kedelige titel ’rugemor’ og kalde den opofrende kvinde for det, som hun reelt er, nemlig fostermor. Det er hæderværdigt og opofrende af en kvinde at tilbyde det for et par vanskeligt stillede forældre.
Det er et tilbud, som samfundet absolut bør støtte frem for kostbare adoptioner fra eksotiske lande – og man kunne passende samtidig stoppe de tusinder af fosterdrab, som årligt foretages på vore hospitaler.
Slægtens forplantning turde være menneskers privatsag, og Staten bør blande sig så lidt som muligt. En fostermor er al ære værd. Kan man forestille sig en smukkere gestus, end at en kvinde stiller sit legeme til rådighed for en dårligere stillet ulykkelig medsøster?
(Forkortet, red.)
Jørgen D. Grønbæk
Holstebrovej 65
7800 Skive

Ytringsfrihed og dansk hovmod

Danske tegnere, aviser, politikere og mange andre gør en dyd ud af hælde så meget véd på bålet som muligt ved igen at provokere med de meget omtalte Muhammed-tegninger.
Mon det er på grund af mindreværd, at det lille Danmark, som allerede er kendt i den vide verden for intolerance og mangel på respekt for andres religiøse følelser, igen dummer sig og foranlediger et voksende had både herhjemme og ude om i verden?
I ytringsfrihedens navn, som er blevet ophøjet til ”Guden”, frasiger alle sig ansvaret: ”Det er de andres skyld, vi gør jo bare, hvad vi har ret til”. Hvem har givet danskerne ret til at håne og nedgøre andre? Hovmod står for fald, og faldet kan blive stort!
Pastor Benny Blumensaat
Kirkegade 58
6700 Esbjerg

Vær velkommen!

Allerførst vil jeg endnu en gang sige tak for et godt og opmuntrende blad. Hvis jeg ikke holdt Udfordringen – ja får bladet tilsendt, så havde jeg slet ikke haft muligheden for at vide, at Ann-Mette Elten fra gruppen ”På slaget 12” nu har udgivet en flot cd med salmer. Det havde været forfærdeligt at tænke på, for jeg er fantastisk glad og lykkelig for cd’en ”Vær Velkommen”.
Jeg spillede den første gang i min bil. Jeg blev meget overrasket og græd som et barn, og jeg glemte tid og sted!
Kære Ann-Mette, jeg vil herved personlig takke dig for, at du udgav cd’en og gav vores salmer et nyt liv med din flotte stemme. Jeg vil opfordre andre på det varmeste at købe cd’en: ”Vær Velkommen”, for den er spændende og Guds-inspireret.
Ulf V. Nolsøe
Mimersvej 42
8800 Viborg

Moses: Jeg skammer mig!

Der er stor forskel på at følge dagligdagen i Israel ved at være der og ved at følge med gennem Vestens medier.
Og det er tragisk, at høre Vestens ledere stille alle deres krav til Israel. Jeg tror, et fornuftigt 10-årigt barn kan give bedre råd end f.eks. Tony Blair, som var her i Israel for et par dage siden. Han bad Israel ikke at angribe Hamas i Gaza. For det vil forstyrre fredsforhandlingerne.
Det er en så tåget, uretfærdig, urimelig tale, at jeg som borger fra Vesten skammer mig. Hvilket vestligt land ville tillade, at en fjendtlig gruppe mennesker i seks år sendte raketter ind over dem med hundredvis af lemlæstede og døde mennesker?
Det er, hvad palæstinenserne i Gaza har gjort, også efter at de lovede fred med Israel, da de fik det smukke, opdyrkede stykke land, som jøderne blev tvangsfjernet fra i Gaza.
Men raketterne fortsætter med at komme. I en weekend affyrede de 48 raketter mod byen Sderot, som jeg besøgte.
De har forårsaget stor skade. Værst gik det ud over to brødre på 8 og 19 år. Foreløbig har lægerne amputeret det ene ben på den 8-årige, og de må muligvis også amputere hans andet ben.
Og så kommer Blair, Bush og Rice og løfter en formanende pegefinger over for Israel om at holde igen for ikke at forstyrre freden.
”Hvilken fred?” spørger jeg bare. Det er umuligt at stifte fred med islamisterne. Hvis du ikke tror det, så spørg Muhammed-tegnerne og deres familier.
Islam kender kun til at operere gennem frygt, trusler og vold.
(Forkortet, red.)
Moses Hansen
Lykkegårdsvej 100
Kolding

Ikke enig i, at unge tror på Gud

Jeg er ikke enig, når Svend Løbner skriver: ”Flere unge tror nu på Gud” (Udf. 17.10.2008).
Når der i undersøgelser ikke spørges, om de unge bruger troen på Jesus i det daglige liv, så får man ikke et reelt svar.
Spørges der ikke direkte med et personligt spørgsmål, så fås der heller ikke et reelt svar.
Djævelen ved også, at Gud eksisterer – og han skælver!
At de unge tror, at Gud eksisterer, beviser jo intet om, at de unge tror på Jesus.
(Forkortet, red.)
Helge Clausen
Gammelby Møllevej 20
6700 Esbjerg

Synspunkt:

Målet er en forståelig bibel

Tak til Ole Sørensen, fordi han i et læserbrev giver udtryk for sin undren over to vers i Biblen på Hverdagsdansk. (Udf. nr. 3).
En bibeloversættelse er aldrig et færdigt produkt, som ikke kan forbedres. Hvis Ole Sørensen havde været teolog eller græskkyndig, ville han have været klar over, at netop de to vers har været diskuteret frem og tilbage i århundreder, uden at man er blevet enige om den mest korrekte fortolkning og oversættelse. Slår man op på www.Bible.org på Johs 1,1, vil man kunne læse en god fodnote om problemet. Lad mig nævne nogle af de mulige oversættelser, som er blevet foreslået: Og Ordet var – Gud – lig Gud – ligesom Gud – som Gud – alt, hvad Gud var – helt og fuldt Gud – i sandhed Gud – en del af Guddommen – guddommeligt – ét med Gud – en Gud – en gud. Næste gang BHD skal revideres, vil jeg foreslå at sige: ”Og Ordet var ét med Gud”, fordi denne nære enhed og lighed mellem Kristus og Faderen ofte bliver udtrykt i Johannesevangeliet.
Johs 8,58 lyder i oversættelsen fra 1907: ”Sandelig, sandelig siger jeg eder, førend Abraham blev til, har jeg været.” Johannes Døber har noget af det samme vidnesbyrd i 1,15 og 30: ”Han var til før mig”, uanset at Jesus blev født et halvt år efter Johannes Døber. Den autoriserede oversættelse ”Jeg er, før Abraham blev født” er uheldig, og den gamle: ”før Abraham blev til, er jeg” er endnu værre, fordi de begge er udanske og ugrammatiske, selv om den græske tekst ikke er tilsvarende ugrammatisk og uforståelig. Jesus siger, at hans eksistens går tilbage til tiden før Abraham, altså at Jesus ikke er noget almindeligt menneske, men Guds Søn, som altid har eksisteret, ligesom Faderen altid har eksisteret. Udtrykket ”Jeg er” er efter al sandsynlighed ikke et udtryk for Guds navn, som i den autoriserede oversættelse af 2.Mos 3,14 er gengivet med ”Jeg Er” og i den græske oversættelse, Septuaginta, er gengivet med ”ho ån”, der betyder ”den, som er” eller ”den, som altid har eksisteret”. Jeg kan ikke her komme ind på alle de sproglige, historiske og teologiske overvejelser, der ligger bag de forskellige oversættelser, men blot opfordre til, at man ikke drager forhastede slutninger på for løst et grundlag. Ordrette oversættelser er årsag til mange misforståelser.
Iver Larsen
Bibeloversætter, Kenya