Forsker: Man kan regne med Gamle Testamente

Arkæolog Dr. Avraham Faust fra Bar Ilan University i Israel forelæser på DBI den 26. marts.
Her vil han især koncentrere sig om arkæologiske fund, der bekræfter, at der har været et forenet Israel i Kong David og Kong Salomons tid.
– Avraham Faust er en af vore store eksperter på dette meget aktuelle arkæologiske emne, udtaler dr. theol. Nicolai Winther-Nielsen, lektor i Det Gamle Testamente på Dansk Bibel-Institut & ekstern lektor ved cand. IT IKT og livssyn på Aalborg Universitet.
Avraham Faust er en af Israels unge førende arkæologer. I forelæsningen vil han argumentere for, at man på begge sider af den intense debat om Det Forenede Rige udelader vigtige arkæologiske data af betydning både for metoderne og for det tilgængelige materiale.
På seminaret vil Avraham Faust præsentere nogle af fundene fra de seneste års udgravninger, og der vil være mulighed for at drøfte faglige spørgsmål med ham.
/sl