Lettere at blive begravet uden kirkelig indblanding
Et forslag til en ny begravelseslov gør det lettere at blive begravet, hvis man ikke ønsker at ende sine dage i indviet jord. Lovforslaget, der er sendt til behandling i Folketinget, gør det nemlig muligt at blive begravet helt uden for kirkens område. Forslaget skal gøre det muligt for kommuner at anlægge en begravelsesplads uden kapel, f.eks. i en skov. Sådanne begravelsespladser må dog kun benyttes til nedsænkning af urner.
KP