Michael Melchior er dansk socialdemokrat i Israel
Han voksede op i Danmark og Norge, men i dag sidder han i parlamentet i Israel og er formand for undervisningsudvalget.Knesset-medlem Michael Melchior har taget skandinaviske socialdemokratiske værdier med sig til Israels parlament, Knesset.
– Min slægt har været 300 år i Danmark. Jeg er opvokset i Danmark i 60erne i et socialdemokratisk jødisk rabbinerhjem. Jeg har læst H. C. Andersen, og derfor tror jeg også lidt på eventyr, også jødiske eventyr. Principper og ideer har jeg taget med mig fra den skandinaviske baggrund, fortæller Melchior på spørgsmål fra Udfordringen.
Når han snakker om den baggrund, som har været med til at forme ham, nævner Melchior den stemning, som var i Danmark i 60erne og til dels i 70erne.
I 1980 blev Melchior rabbiner i Norge, og han er nu overrabiner.
– Jeg er stadig overrabbiner i Norge og fik for nylig tilbud om at være overrabiner resten af livet. Det bliver man ikke betalt for, siger Melchior.
Selv om der er travle dage i det israelske parlament, Knesset, siger Melchior, at han faktisk arbejder for den norske menighed hver eneste dag. Lidt muntert forklarer han, at han faktisk har kendt den nuværende rabbiner i Det Mosaiske Trossamfund i Oslo gennem mange år.
– Det er min søn, fortæller Melchior til skandinaviske tilhørere i Foreningen For Norske Immigranter i Israel.
Michael Melchior kom som så mange andre jødiske indvandrere til Israel. I maj 1999 blev han minister i Ehud Baraks regering. Siden har han gennem partiet Meimad, som samarbejder med Arbejderpartiet, været en politisk stemme, som man stadig hører.
– Politikken har stor betydning i Israel. Alle vigtige beslutninger tages her i Knesset, som har meget stor politisk magt.
Når Melchior fortæller om livet i Knesset, får man et klart indtryk af, at han er stolt over demokratiet i Israel. Han siger, at parlamentet tæller både jøder, arabere og drusere, og langt fra alle kommer fra demokratiske lande. Melchior mener, at det ikke er en selvfølge, at Israel har demokrati. Israel har en vanskelig sikkerhedssituation og har knapt haft én eneste dag med fred. Melchior påpeger, at der er langt større demokratier, som for eksempel har suspenderet strejkeretten.
– Kun en gang er valget udsat i Israel. Det skete i et par måneder i forbindelse med krigen i 1973.
Melchior mener, at den største fare for demokratiet er kyniske politikere. Der tales om korruption, men reglerne for medlemmerne af Knesset er meget strenge.
– Vi får kun lov til at tage imod chokolade, blomster og bøger.
For nylig fik Melchior en gratis billet til en premiere, men Knessets kontrolkomité fastslog, at han selv var nødt til at betale billetten. Problemet var imidlertid, at der ikke blev solgt billetter, fordi det var en premiere, og der kun var gratisbilletter til særligt indbudte. Da foreslog kontrolkomitéen, at Melchior købte en billet til en anden forestilling, som ikke blev benyttet, og så kunne han tage imod gratisbilletten.
Knesset er kendt for at politikerne kan være ganske højmælte. Melchior har et af de første kontorer og fortæller, at uden for kontoret var der en tjenestemand fra justitsdepartementet, som slog en rabbiner, som var medlem af Knesset.
– Det var første gang, man havde håndgemæng. Der kan være råben og skrigen, men det er vidunderligt, at alle accepterer spillereglerne.
Melchior stræber efter et idealsamfund, bygget på jødiske værdier. Han bruger bibelske analogier, når han skal forklare, hvorfor tingene ikke altid går, som det nok burde.
– Moses udsendte de 12 spejdere, de fornemste stammeledere, for at udspejde landet. 10 af de 12 kom tilbage og sagde: Dette land passer ikke til os. Kun to af spejderne ville – med Guds hjælp – indtage landet. Hvorfor var flertallet pessimistisk? Vidste de ikke, at Gud ville hjælpe, spørger Melchior.
Han fortæller, at de lærde forklarer, at de ti følte, de havde et bedre liv i ørkenen, hvor de fik manna at spise fra himmelen, vand fra kilden og havde en ildsøjle, som viste dem vejen om natten.
– Desuden havde de Moses og ikke Netanyahu. De ti tænkte nok, at dette var et åndeligt og ideelt samfund. Jeg tænker ofte, at i dag lever jøderne i gode lande, trods antisemitisme, som Danmark, Sverige og Norge.
– Hvorfor er jøderne i Israel?
– Vi ønsker at danne et samfund, som er bygget på jødisk etik og jødiske principper, et land, som bygger på de idealer, vi tror på. Det er jo ellers let at være idealist, hvis man ikke gør noget konkret. Vi forsøger at skabe et jødisk samfund med mennesker, som kommer fra hele verden.
Michael Melchior fortæller, at meget af arbejdet i Knesset foregår i 12 faste og tre-fire midlertidige udvalg. Han deltager i udvalgene for integration og aliya (immigration), videnskab, kvinders ligestilling og børns rettiggheder. Desuden er han optaget af udenrigs- og sikkerhedspolitik.
– I halvandet år har jeg været formand i undervisningsudvalget. Forberedelserne og møderne tager mange timer. Her er vi mennesker fra mange partier, som skal arbejde sammen om undervisning, kultur og sport.
– Vi har bestemt os for at begynde hver uge med ugens (bibel)tekst. Både jøder, kristne og muslimer får lov at udlægge teksten fra deres synsvinkel. Dette giver et fælles grundlag at arbejde ud fra, mener Melchior.
– Hvad sker der med alle beslutningerne i udvalget?
– Før traf man bombastiske beslutninger, sendte pressemeddelelser ud og indstillinger til regeringen. Det vil jeg ikke være med til. Vi må prøve at skabe noget. I løbet af et halvt år har vi flyttet en milliard shekler til uddannelsesformål, siger Melchior.
En af hans hjertesager er hentet fra det socialdemokratiske velfærdssamfund i Danmark, nemlig 12 års tvungen undervisningspligt.
– Regeringen gik imod forslaget, men fordi jeg har en stor opbakning i Knesset, stemte parlamentet for forslaget. Nu forsøger regeringen at stoppe det i finansministeriet, siger Melchior.
– Jeg tror, der er stor enighed i Knesset om sociale spørgsmål, men finansministeriet er velorganiseret og styrer det meste. De ser på undervisning som en udgift, mens jeg siger, at for hver krone, vi bruger på hver elev, sparer vi syv kroner senere, mener Melchior.
Melchior revser pressen, som han mener stadig fremhæver det negative.
– Netop nu er aviserne fulde af skriverier om cowboybukser, fordi Knessets talsmand Daliya Itzik har bestemt, at man ikke skal gå i cowboybukser, men klæde sig ordentligt og ikke vise en bar mave i Knesset.
Når aviserne ikke har noget at skrive om, hænder det, at de trykker billeder af en næsten tom parlamentssal og en taler. Men vi sidder ikke bare i salen. Det, der sker i parlamentet, transmitteres videre ud. En af talerne, som talte klokken tre om natten, sagde, han var overbevist om, at ingen fulgte med i debatten, og hvis nogen gjorde det, kunne de sende ham en fax. Han fik 450 med det samme. Der er titusinder, som følger med i det, der sker i salen, mener Melchior, som forøvrigt er klædt i sort jakkesæt og kipa (hue).
Det vakte opsigt, da Melchior sagde til en journalist, at partistøtten burde fordobles.
– Demokrati koster penge. Jeg har to assistenter. Men hver uge kommer der fra 800 til 1.000 henvendelser fra folk, som søger hjælp. Jeg magter ikke at læse tusind breve oven i alle private emails, som kommer derhjemme.
Det er spørgsmål om konvertering, skilsmisse, indrejsetilladelser, skoler med problemer og kulturinstitutioner, som har oplevet økonomiske beskæringer. Desuden er der flere af de 40.000 græsrodsbevægelser, som henvender sig.
I USA har et kongresmedlem 30 medhjælpere og et medlem af Senatet 50 medhjælpere. Det er vigtigt, at vi hjælper, og pengene er givet godt ud, mener Knesset-medlem Michael Melchior.
