Berigende Peter Halldorf
Peter Halldorf er på banen med to nye, gode bøger, hvoraf den ene er unik, skriver Bjarne Nederby Jessen i sin anmeldelse.Man mister ikke sin tro. Den holder op med at præge ens liv, det er det hele, har den franske forfatter Georges Bernanos, hudfletteren af lunkenhed, forfængelighed og snæversyn, sagt i en stor roman fra 1930erne.
Det er ét af mange citater, som dukker op i Peter Halldorfs nye bøger, der er spækket med spændende citater fra ørkenfædre, kirkefædre, filosoffer og forfattere.
Peter Halldorf lærte jeg for mange år siden at kende som ung, entusiastisk evangelist fra pinsevækkelsen. En ung mand med fuld fart på. I dag møder man ham som den stille, rolige, langsomme, dybe, dybdeborende og mystiske forkynder, foredragsholder, retræteleder og redaktør af det økumeniske tidsskrift Pilgrim.
Forandringen skyldes først og fremmest en række besøg hos ørkenfædrene, der har fået ham til at finde tilbage til rødderne. Og Hellige rødder er netop titlen på den første af de nye bøger. Den er egentlig fra 2001, men er først nu kommet på dansk på Forlaget Boedal, der tidligere har udgivet flere af Peter Halldorfs bøger.
med den åndelige bedømmelse?
Hellige rødder handler bl.a. om åndelig bedømmelse, men også om at finde og leve i sit kald. At skelne mellem ånderne og mellem tidens mange stemmer er en vanskelig kunst. I tider med store forandringer vokser usikkerheden. Hvem skal jeg lytte til? Kan jeg stole på min egen indre stemme? Kan jeg kende Guds stemme? Hvornår er det Guds stemme, og hvornår er det min egen eller måske tidens stemme?
Peter Halldorf tager os med på en spændende rejse til flere af ørkenfædrene og nogle af kirkefædrene. Med stor viden om forfattere, filosoffer og tidens strømninger bringer han spændende citater, som får læseren til at standse op og tænke efter. Men det er også en nydelse at læse mange af Halldorfs egne guldkorn, meget ofte med flotte sproglige billeder, man normalt ikke finder i en teologisk bog. Og så er det spændende at følges med forfatteren til hans egen urtehave, hvor der dannes flotte lignelser om menneskelivet og det åndelige liv med billeder fra urtehaven. Det er flot.
På en stille og ydmyg måde spidder han det moderne menneskes jagt efter oplevelser – og nye oplevelser, og hvad er der så mere? Ligesom han tager alvorligt fat på tidens politisk korrekte forbrug, også blandt kristne, under navnet Bobo – borgerlighed og boheme – med den absurde fusion mellem de radikale ideer og den stadig tykkere tegnebog. Her er virkelig noget at tænke på, også for mange i menighederne – også for mig selv.
Halldorf peger på en afgørende, men ofte overset sammenhæng: Rødder er den vigtigste forudsætning for at kunne bedømme ånderne. Uden rødder mister vi let balancen og kommer til at svaje hid og did for vinden. Han tager pulsen på en kultur, der er præget af rastløshed, og tager os med på en rejse til det åndelige venskabs friske kilder. De, der drikker af dem, får det klarsyn, der er Åndens gave. Kom og drik.
Den anden nye Halldorf-bog er Duften af hellighed, en understregning af, at det afgørende for kirkens overlevelse er dens levende vidner. Mennesker, der er så præget af deres Herre, at de er blevet en duft af liv til liv. Mennesker, som er kommet Jesus så nær, at Han er blevet alt.
Gennem iagttagelser, refleksioner, miniportrætter og ikke mindst dufte fortæller Halldorf om livgivende erfaringer af mødet med den tidlige kirke og den levende tradition, først og fremmest i den østlige kristenhed. Han lægger stor vægt på ikoner, røgelse og salveolier. Hans gennemgang af ikoner og ikoners brug er spændende, men jeg har svært ved at følge ham fuldt ud i begejstringen for brugen af ikoner, så er det meget lettere at følge ham i hans udlægninger af nadveren.
Nadveren, eukaristien, har en særlig plads hos Peter Hall-dorf, ligesom den havde det i de første menigheder. Det hellige måltid er en rasteplads under vores pilgrimsrejse, siger Halldorf og bringer en af de tidligste kristne beskrivelser af en gudstjeneste nedskrevet af Justin Martyr i 100-tallet. En enkel, men livgivende gudstjeneste byggende på traditionerne fra synagogen.
Halldorf bliver meget radikal i sin tale om forbilleder i forhold til kristenlivet, når han på side 96 siger: Vi lever i en udhungret verden, når det gælder ægte forbilleder. Og en kultur – for ikke at tale om en kirke – uden forbilleder farer før eller senere vild. Kristendommen lever ikke af Bibelen. Den lever af sine forbilleder. Guds Ord bliver meningsløst, hvis det ikke legemliggøres. Adskillige såkaldte radikale prædikener fremskynder blot sekulariseringen af de kristne miljøer. Når de store ord ikke ledsages af mennesker, der går den vej, ordene tegner, føder de kun foragt for dem, der står udenfor: de umoralske og tvivlende, de lunkne og ligeglade. Vi må som kristne leve et autentisk kristenliv, hvor vi følger Jesus.
Duften af hellighed er også en berigende Halldorf-bog, men den når ikke samme højder som Hellige rødder, der ganske enkelt er unik.
Vi er blevet så vant til, at bøger skal være flotte og med en indbydende forside. Så jeg kiggede en ekstra gang, da jeg modtog de to nye Halldorf-bøger indbundet i sandfarvet kardus, som jeg skulle i gang med at sprætte op. Det er mange år siden, jeg sidst har sprættet en bog op. En god fornemmelse af gøre det igen. Men der måtte være en pointe med dette udstyr. Mine tanker gik til ørkenfædrene.
Selv siger Forlaget Boedals leder, Leif Kristensen: Det gammeldags look udstråler, at det er bøger, der rækker langt tilbage i tiden. Det kedelige sandfarvede look fortæller, at det handler om ørkenspiritua-litet, ikke det man kan se, men det liv, der vokser frem under overfladen. At man selv skal sprætte dem op, tilkendegiver, at det er noget dyrebart, der skal pakkes langsomt op. Derefter skal de læses langsomt, måske bare nogle få sider om dagen.
Som anmelder måtte jeg hurtigere igennem dem, men det er helt klart bøger, jeg vender tilbage til – sandsynligvis flere gange. Sådan er det med gode og dybe bøger.
Peter Halldorf:
Hellige rødder
141 sider
Duften af hellighed
158 sider
Pr. bog: 149 kr.
Boedal
