Den himmelske pensionsopsparing

Nikolai Kjærby Johansen, sognepræst ved Husum Kirke i København.”De fleste har forventninger til pensionisttilværelsen. Kan din pension matche dine drømme? Det kommer an på, hvilke ønsker du har til din pensionisttilværelse.”

Nikolai Kjærby Johansen

Citatet stammer fra et pensionsselskabs hjemmeside. Og budskabet er klart: Hvis du vil leve det liv, du ønsker, når du bliver gammel, må du spare op, allerede mens du er ung.
Det er godt at forberede sig på fremtiden, men det er ikke gjort med en pensionsopsparing alene. Jesu fortælling om den rige bonde minder os om, at der er meget, som selv den bedste pensionsopsparing ikke kan sikre os imod.
Mindst af alt har vi magt over døden. Vi kan højst udsætte den lidt, hvis vi lever sundt, men undgå den kan vi ikke. Og når vi dør, kan vi ikke engang tage pensionsopsparingen med. Derfor kalder Gud den rige bonde for en tåbe. Hans mål var at blive rig. Men han havde ikke indset, hvor meningsløst et mål det er, når døden pludselig dukker op og sætter tingene i perspektiv.

Alligevel spiller penge en forbløffende stor rolle i menneskers stræben. Og hvem bliver ikke fristet ved tanken om at vinde 10 millioner i Lotto? Tv-reklamerne prøver i hvert fald at give os det indtryk, at hvis du vinder den store gevinst, så er din lykke gjort. Det tror jeg bare ikke, den er.
Penge er lidt ligesom franskbrød. Jeg spiste engang et halvt franskbrød. Til sidst fik jeg en ubehagelig proppet fornemmelse i maven, men mæt blev jeg ikke. På samme måde er vores sjæl ikke skabt, så den bliver mæt af penge.

Den franske tænker Blaise Pascal sagde engang: ”Mennesket er skabt med et Gud-formet tomrum i sit indre, som kun kan fyldes af ham selv.” Hvis Pascal så rigtigt, så er den længsel, vi går rundt med, dybest set en længsel efter Gud. Jeg tror, han har ret. I hvert fald vrimler både Bibelen og den senere historie med mennesker, som i alle slags omstændigheder fandt livets dybeste mening i det at kende Gud.

Jesus taler flere steder om, at hvis vi søger Guds rige først, så vil han sørge for os, og vi vil samle os en skat i himlen – en himmelsk pensionsopsparing, så at sige. Derfor behøver vi ikke lade os nøje med at leve i nuet, nyde livet og ikke tænke for meget på døden. Når nu vi har mulighed for at forberede os på fremtiden på en måde, der også tager højde for alt det, pensionsopsparingen ikke kan sikre os imod, så ville det da være dumt ikke at benytte os af det.
I modsætning til en opsparing i et pensionsselskab er den himmelske pensionsopsparing nemlig ikke tabt, hvis vi skulle gå hen at dø, før den kommer til udbetaling. Tværtimod taler Bibelen om, at den, der dør i troen på Jesus Kristus, blot overgår til et liv sammen med Gud, hvor der tages forskud på de himmelske glæder, som venter, når Jesus kommer igen.

Den himmelske pensionsopsparing er heller ikke bundet, indtil den skal udbetales. Her og nu kan vi trække på den, endda uden at saldoen bliver mindre. Allerede nu kan vi få del i det privilegium at kende Gud.
En jordisk pensionsopsparing må man løbende betale ind på, og hvor meget, man i sidste ende får, afhænger af, hvor meget man har indbetalt. På den himmelske pensionsopsparing har Jesus derimod betalt indskuddet én gang for alle ved at dø på korset langfredag.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan vi hæver på den himmelske pensionsopsparing. Det gør vi ved at tro på Jesus. Vi kan ikke se Gud med vores fysiske øjne. Nogle af hans gaver kan vi tage og føle på – fx. det daglige brød, som vi beder om i Fadervor.
Men troens fred og glæde, syndernes forladelse og den nære relation til Gud i det daglige kan vi kun tage imod ved at tro. Sådan er det jo også i forhold til andre mennesker. Du kan ikke se et andet menneskes kærlighed til dig; du er nødt til at tro på den.
Kristeligt Pressebureau