Du må lære at give slip

Først når vi har givet det hele over til Gud, kommer han med sin videre plan for hver enkelt af os.”Desværre”, sagde min mand til ejendomsmægleren, ”den pris er for høj til, at vi kan få råd til at bo der…” Det var ham usigeligt svært at afslutte handlen om køb af vores ”drømmehus” med denne konstatering.
Rækkehuset havde præcis det, vi gik efter: en central beliggenhed i grønne omgivelser, værelser nok og tæt på de forældre, som gerne ville hjælpe til med at passe vores voksende familie. Skolen og min arbejdsplads lå kun et lille smut derfra.

Gi’ slip

Det varede et godt stykke tid, inden min mand kunne give vore ønsker over til Gud. Men fra det øjeblik var han til gengæld så befriet for alle grublerier, at han af lutter lettelse begyndte at fløjte. Det lønner sig at give slip.
Ofte kan der endog som i vores tilfælde følge en overraskelse med: Umiddelbart efter at vi havde givet slip på alle tanker om dette for os så ideelle sted og havde takket Gud for at have befriet os for at tænke mere på det, ringede telefonen. Det var ejeren af drømmehuset.
”Jeg har endnu ikke fundet en anden køber. Har I stadig lyst til at tage en snak om det ud fra jeres egne forestillinger om prisen for det?”
Kort sagt: Vi kunne købe det uden problemer! Femten dejlige år tilbragte vi derpå i vores lille, men skønne rækkehus, indtil det på grund af familietilvæksten blev for lille.

Det kan være svært

Det er ikke altid, at en drøm går i opfyldelse. Det koster sjælestyrke at opgive ønsker og planer! Følelserne tager på en. Især hvis det, man længselsfuldt ønskede, var inden for rækkevidde.
Måske har du måttet bryde et forhold eller oplevet en nær ven rejse væk? At opgive relationer til mennesker smerter især meget. Men der er forhold i livet, som kan gøre det nødvendigt, som fx. sygdom. Skalaen over følelser kan række lige fra selvmedlidenhed og bebrejdelser rettet mod en selv eller andre til skuffelse over Guds ledelse. Mange gange kan vi ende i en følelsesmæssig malstrøm, som trækker os ned.

Vedkend dig sorgen

Men disse følelser er normale. Dem må vi vedkende os. Det lærte jeg af min svigermor. Hun var nødt til at forlade sin mangeårige bolig, fordi hun ikke længere kunne klare sig selv der, og da vi for sidste gang besøgte hende der, var det hjerteskærende at høre, hvor ked af det hun var. Men hendes klagen og beden hjalp hende til såvel indvendigt som udvendigt at tage afsked med den bolig, som var hende så kær.
Når vi tager afsked, skal vi se tabet i øjnene – ligegyldigt om det er et reelt tab eller blot et, vi forestiller os. Denne afsked skal rumme alle de følelser, vi oplever.

Far er på vores side

Her har vi den himmelske far ”på vores side”. Han måtte ”give slip” på sin elskede søn Jesus her på vores jord, vel vidende at det betød vejen ind i døden. Men det betød ikke, at han opgav sin plan: Opstandelsen og hele menneskehedens frelse! For Gud er intet umuligt. Han kan vende alt.

Hvedekornet må dø…

Selv Jesus måtte slås for at give slip på sit liv. I Getsemane Have kæmpede og bad han om, at Guds vilje måtte ske.
I Johannes 12,24 siger Jesus: ”Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”
Men også for os gælder det samme håb: Det, vi giver slip på og giver over til Gud, får vi forvandlet, forandret, tilbage. Det Gud har holdt parat til os, er ofte meget større end det, vi havde ønsket os.
Først når vi har givet hele vores forestilling om noget over til Jesus som Herren, kommer han med sin videre plan for hver enkelt af os. At give slip er noget, der skal læres igen og igen, hver frigørelse er ny og anderledes. Men det lønner sig. Gudskelov.
Af Hannelore Illgen

Hannelore Illgen leder kvindearbejdet ”Kvinder med Vision” i Tyskland. Hun er også formand for Filia, et kristent forum for kvinder.