Kirkeledere er afventende
Efter tre års forarbejde kan et nyt sjælesorgsinitiativ invitere til stiftende generalforsamling på Diakonhøjskolen i Århus lørdag d. 31. maj.Her vil netværket Forum for Sjælesorg i Danmark tage form med henblik på at danne et sjælesorgscenter i stil med det respekterede Modum Bad i Norge.
– Trods positive tilkendegivelser har reaktionen fra mange kirkelige institutioner indtil nu været afventende: Lad os se, hvad der sker, før vi involverer os, fortæller projektets initiativtager, Steen Bonde (billedet):
– Jeg står lidt uforstående over for, at man ikke griber initiativet og bliver medskaber af projektet og dermed også sætter sit eget præg på, hvordan projektets videre forløb skal være.
Toneangivende kirkeledere kan dog se nødvendigheden af at koordinere sjælesorgen. Projektet anbefales bl.a. af biskopperne Kjeld Holm, Karsten Nissen, Niels Henrik Arendt og Steen Skovsgaard
/sl