10 mio. nye kristne hvert år
KINA – Hvert år bliver omkring 10 millioner kinesere kristne, og det anslås, at der i dag er over 100 millioner kristne i Kina. Det kom frem på et lukket seminar i Oslo for nylig, hvor situationen for de kristne i Kina blev belyst.

En europæer, som i mange år har boet i Kina og specialiseret sig i at samle information, sagde, at oplysningerne bygger på fakta, men at han af sikkerhedsmæssige grunde ikke kunne præsentere dokumentationen.
Den kraftige vækst i de kinesiske kirker sker på trods af, at de kinesiske kirkesamfund stadig møder markant modstand fra de kinesiske myndigheder. Således sidder 500-600 kinesiske præster fængslet, og på det seneste er omkring hundrede udlændinge, flere af dem med bopæl i Kina gennem mange år, blevet nægtet indrejse på grund af stramninger over for troende.
KP