Første Mosebog som grundfortælling
I sin mere underholdende end opbyggelige kommentar til Første Mosebog går Søren Holst fortællingsteologisk til værket.Han læser beretningerne om skabelsen, syndefaldet, Noa, Abraham, Jakob og Josef som grundfortællinger og er altså mere interesseret i deres virkningshistorie end i, om de er sandfærdig historieskrivning. Men underholdende er det da indimellem. Fx kan han om Jakob skrive, at man skal tænke sig godt om, før man køber en brugt bil af ham! – Oplysende er den også – bl.a. med litteraturreferencer og bogens afsluttende kapitel, hvor store forfatteres værker, baseret på denne vores kulturs grundfjeld (1. Mosebog), gennemgås.
NJV
Søren Holst:
Kommentar til
Første Mosebog
– Kontekst-serien
152 sider 199 kr.
Det Danske Bibelselskab