Kristne bør være klare i mælet
Danskernes gudsbillede udfordres bl.a. af islam. Folkekirkens lære må ikke blæse i vinden, siger teologiprofessor. Folkekirken må ikke svigte åndeligt søgende danskerne, når de udfordres af østlige og islamiske gudsopfattelser.
Det kom frem, da 120 folkekirkepræster for nylig var sammen for at diskutere tidens forskellige gudsbilleder og forestillinger.
– Der kaldes på teologi, fordi der kaldes på klarhed, sagde den indflydelsesrige teologiprofessor Niels Henrik Gregersen fra Københavns Universitet. Han gennemgik den klassiske kristne treenighedslære om, at Gud er Fader, Søn og Helligånd.
– Treenighedslæren er den prisme, igennem hvilken vi ser Gud. Treenighedslæren viser os, at Gud er kærlighed, og at Gud skaber af kærlighed. Guds storhed viser sig ved, at han overskrider skellet mellem Gud og skabningen. På samme måde skal vi møde andre. Den klassiske teologi ruster os til at møde den moderne verden.
– The times they are a-changing, slog han fast med det kendte Bob Dylan-citat.
– Vi lever på én gang i en sekulariseret tid, hvor religionen har mistet sin plads i samfundet, og i en af-sekulariseret tid, hvor religionen er kommet tilbage. Det har medført et behov for en selvbesindelse blandt danskerne. Og hvis svaret fra kirkens side ikke bare skal blæse i vinden, er der behov for en øget teologisk besindelse, sagde han.
Samtidig kom Niels Henrik Gregersen ind på det kontroversielle spørgsmål, om kristne og muslimer tror på den samme Gud:
– Ja, lød svaret. – Men man kan ikke sige det samme om Gud i islam og i kristendommen.
Kristendommens Gud er ifølge Niels Henrik Gregersen kendetegnet ved betingelsesløs kærlighed.
– Islam siger, at Allah kan være nådig og barmhjertig. Vi siger, at Gud er nådig og barmhjertig, sagde Niels Henrik Gregersen og understregede, at den kristne Gud udvider sin kærlighed til at omfatte hele skabningen.
