Rejsebrev fra Egypten

Fra en pilgrimsrejse til den ortodokse påske 23. april.-1. maj 2008.Rejsegruppen foretog en pilgrimsrejse til den ortodokse påske i Alexandria og Cairo sammen med den græskfødte mystiker Vassula Rydén. Den bestod af 164 personer fra 24 lande, flest fra USA, Grækenland og England. Den blev modtaget af patriarken af Alexandria (og hele Africa), Theodoros den Anden, i hans store palæ ved siden af San Marco katedralen.

Af Heidi Kyhl og Ebbe Lodal

Denne katedral var tillige stedet, hvor vi fejrede påskemessen med græsk-ortodoks liturgi. Forud var gået en Skærtorsdagsmesse (Sct. Joseph Church in Zamalec) og en Langfredagsmesse (Sct. Savas in Midtown).

Påskemessen i San Marco katedralen begyndte lørdag nat kl. 23 og varede til kl. ca. 02 om natten. Undervejs blev kirken mørklagt og det store alterlys tændt på slaget 12 midnat og båret ned gennem midtergangen. Herfra spredtes lyset rundt til hele menigheden, der fik deres egne lys tændt ved det store alterlys, hvortil flammen var bragt med fly fra gravkirken i Jerusalem. Imens lød råbet Christos Anesti (Kristus er opstanden!) – Alithos anesti (Sandelig, han er opstanden!). Processionen med Kristi kors blev herunder båret ud ad kirkens hovedport, hvor der blev holdt en kort andagt, hvorefter processionen bevægede sig rundt om kirken, inden korset atter blev bragt ind i kirken, og påskemessen genoptoges.

Patriarken og Vassula ses gennem blomsterudsmykningen.

Det kan synes underligt, at programmet også rummede filmen: The Passion of the Christ (instruktør: Mel Gibson), men det havde man valgt som et passende led i påskens passions-oplevelser, som i ortodoks regi er meget konkrete med nedtagelsen af Kristusfiguren fra korset samt symbolsk gravlæggelse i en foran alteret til lejligheden opført blomstersmykket ’sarkofag’. Efter ”gravlæggelsen” defilerer præster og menighed forbi sarkofagen, idet man lægger eller strør rosenblade over ’kisten’ samt eventuelt kysser de to anbragte ikoner på sarkofagen. En meget konkret, men også stærk symbolik. Dertil kommer den smukt messede liturgi, som efter vores mening kun overtrumfes af den russiskortodokse liturgi, der er mere klagende og ’passionate’ og mere melodisk. Patriark Theodoros celebrerede selv påskemessen, der fandt sted i Sct. Marco katedralen, hvor der også medvirkede etnisk sorte præster fra den græsk-ortodokse kirke.

I øvrigt deltog der fem katolske præster i rejsen, og disse celebrerede messen ved flere lejligheder sammen med en katolsk biskop Felix Toppo fra Indien. Biskop Toppo har tidligere forlenet Vassulas budskaber med den Katolske Kirkes anerkendelse, ”Nihil obstat”, dvs. at de ikke indeholder noget, der er i modstrid med Kirkens lære og derved, at der ikke er nogen hindring for offentliggørelse og læsning af Vassulas tekster ”Sandt liv i Gud”. Disse tekster kan i øvrgt findes på internettet på hjemmesiden www.TLIG.org.
I modsætning til almindelig katolsk eller ortodoks praxis, der strengt forbeholder nadvertildelingen til menighedens medlemmer, blev gruppen, der var ledsaget af Vassula, modtaget ved de ortodokse messer uden diskrimination mellem de repræsenterede trosretninger, lutheranere, katolikker og ortodokse. På den måde blev den kirkelige enhed tydeligt demonstreret ved en fri og åben nadver (eukaristi).

En stor begivenhed var den økumeniske modtagelse af gruppen i patriarkens palads, hvor først patriark Theodoros den Anden (of Alexandria and all Africa) holdt tale for Vassula og takkede for hendes bestræbelser på at genskabe kirkernes enhed med en fælles påskekalender og en åben nadver-tildeling (eukaristi). Derefter svarede Vassula patriarken i en tale, hvor hun takkede for patriarkens åbne indstilling til kirkernes samling og enhed. En opgave, som hun har fået i opdrag fra Kristus at arbejde for, som led i en genskabelse og fornyelse af den splittede kristenhed forud for det snarligt kommende tidsskifte (ophør af en æra). I forbindelse med dette tidsskifte, der er bebudet af Kristus i budskaber til Vassula, vil der ske en stor og nødvendig renselse af menneskeheden, en renselse, som af Kristus betegnes som ”The great Purification”.
Som tak til patriarken istemte hele gruppen den ortodokse hymne: ”Doxa, doxa, doxa sto Theo”, som mange bedegrupper, der er inspireret af Vassulas budskaber, bruger ved afslutningen af deres ugentlige møder.

En lille græsk-ortodoks kirke nær Heliopolis har været benådet med en Maria-åbenbaring, hvor hun viste sig lysende om natten på kirkens tag i to år i slutningen af 1960’erne.

På vejen mellem Alexandria og Cairo gjorde vi en afstikker til klosteret Sct. Macarius i Sahara (også kaldet den libyske ørken), der har været begravet af ørkensand i flere hundrede år og næsten glemt. Klostret er nu udgravet (i 1960’erne) og genopført med tilbygninger og rummer nu 41 koptiske munke og en abbed. Stedet er meget fredfyldt, og især den meget smukke klostergård ånder af fred og idyl.
Cairo var en mere blandet oplevelse, men også denne storby har både smukke moskeer og smukke kristne kirker. Vi besøgte bl.a. en lille græsk-ortodoks kirke nær Heliopolis (The Church of the Lady in Zeitoun), der har været benådet med en Maria-åbenbaring, hvor hun viste sig lysende om natten på kirkens tag i to år i slutningen af 1960’erne. Det siges, at præsident Anwar Sadat, der var en meget religiøs person, blev så betaget af dette overnaturlige fænomen, at han skænkede kirken en stor grund overfor, hvor der nu er opført en meget stor ortodoks-kristen katedral.
For til slut at understrege vigtigheden af at få genskabt Kirkernes Enhed vil vi citere fra Kristi budskab til Vassula af 20. december 1988: Jeg, Herren, Ønsker Denne Enhed. Citat:
”….Enhed (kirkens enhed) vil komme ovenfra. For som det er nu, er I alle fuldstændigt delte og lever ikke i overensstemmelse med mit guddommelige billede; I adlyder ikke min lov, og jeres splittelse er smitsom og spreder sig. Jeres splittelse vil aldrig ophøre. Med mindre jeg gør ende på den, vil den ikke blive overvundet.

Hvordan kunne I tro, at I kan forenes, eftersom kærligheden savnes iblandt jer? Mange af jer er ubøjelige og stive som jernstænger! Men jeg skal bøje jer alle; jeg vil forene jer! Jeg skal omdanne denne vildmark til en sø, og jeg skal omdanne den tørre jord til et springvand. Derefter vil jeg anbringe jer alle, mine elskede, på Den Nye Jord, og mit kongerige på jorden skal blive, ligesom det er i Himlen. Mit kongerige skal komme (til jer). Åh, hvor jeg dog længes efter denne nye æra! I vil alle leve i fuldkommen enhed under mit hellige navn. Og jeg, som er den højeste kilde til liv, skal genskabe jer alle til ét helligt folk, og fra oven skal mit guddommelige billede kastes tilbage på jer, som en genspejling. Og I vil forstå, at jeg, den helligste af hellige, helbredte jer endnu engang,
De Hellige Skrifter bliver opfyldt. Visdommen (i.e. Helligånden) skal ikke vente. Den vil kultivere mit folk ligesom en plovmand og en sædemand. Den vil omdanne jordens goldhed til (frugtbare) marker. Jeg vil anspore Helligånden og gøre dens marker til fredens og kærlighedens marker. Jeg er lyset i denne verden, og jeg vil altid stige ned til jer, når som helst jeg ser jer skjult i mørke……..
Jeg, Herren, vil fortsætte med at opildne jer med påmindelser, og Min Hellige Ånd, Talsmanden, vil altid være til stede iblandt jer som den, der minder jer om mit Ord. Bliv derfor ikke forbavset, når Helligånden taler til jer. Dens påmindelser gives jer ved min nåde for at omvende jer og minde jer om mine veje”.

Cand. jur Ebbe Lodal og cand. mag. Heidi Kyhl er tilknyttet ”Sandt Liv i Gud”- bedegrupperne i København.
Bedegrupperne er inspireret af Vassula og hendes budskaber.