Bibelen bliver forståelig på modersmålet – også vestjysk

Alphakurserne åbner Bibelen for jævne danskere. 170 kirker landet over er ved at starte et kursus lige nu.Men lærer danskerne noget? Og får det betydning for dem?
Det er der noget, der tyder på.
– Efter at jeg har været på Alpha-kursus, er min bibel lige pludselig skrevet på almindelig let forståelig vestjysk! siger den 35-årige landbokone Else Marie Halkjær fra Nr. Nissum.
– Jeg har været skeptisk over for kristendommen, men nu har jeg fået nogle forklaringer, skriver en Mette Toft i Berlingske Tidende.
Og det er ikke kun i Danmark, det er populært.
– Den koptiske kirke i Egypten er ved at tage kurset til sig. Konceptet vinder også indpas i Den katolske Kirke. Og materialerne er ud over hovedsprogene oversat til bl.a. alle europæiske sprog, persisk, arabisk, russisk, kinesisk og portugisisk, oplyser Bess Serner-Pedersen fra Alpha Danmark.
/sl