En høne givet i fattigdom…
Jann Sjursen er tidligere energiminister og medlem af folketingsmedlem. I dag er han generalsekretær i hjælpeorganisationen Caritas og bor i Næstved.
Det kan i nogle situationer være svært at finde en grimasse, der kan passe.
For nylig var jeg i Uganda, hvor jeg besøgte forskellige landsbyer og bondegrupper. Overalt gav de fattige bønder udtryk for dyb taknemmelighed over for den hjælp, de havde modtaget fra Caritas og Danmark gennem forskellige udviklingsprojekter. Det i en sådan grad, at jeg følte det blev for meget: Det manglede da bare, om ikke vi, som er borgere i et af verdens rigeste lande, kunne række en hjælpende hånd til fattige mennesker i Afrika!
Så lidt usikker var jeg, da en fattig afrikansk bonde i taknemmelighed overrakte mig en værdifuld gave: En levende høne indpakket i bananblade. Dels er det ikke lige sådan at stå med en levende høne i favnen og holde takketale, dels havde giveren formentlig i høj grad selv brug for hønen. Endelig var der selvfølgelig også nogle logistiske problemer at øjne i forhold til at få hønen bragt til Danmark
Men i respekt for giveren tog jeg naturligvis imod, og takkede med hønen i favn for den store gave.
Jeg havde fået syn for sagen og forstod deres taknemmelighed. Gennem forbedrede dyrkningsmetoder, træning i bedre afgrødevalg, anvendelse af husdyrgødning m.v. havde disse bønder trods alt oplevet et forbedret indkomstgrundlag. Et grundlag, som i al væsentlighed er baseret på det, jorden kan frembringe. Når indkomsten stiger i en afrikansk bondefamilie, kan der pludselig blive råd til skolegang for flere børn i en familie og til medicin i tilfælde af sygdom.
Bønderne bidrager økonomisk til udviklingen gennem delvis betaling (20 %) for de husdyr og planter m.v. de modtager gennem projekterne. Bidraget fylder lidt i den samlede økonomi for et udviklingsprojekt, men det kan for bønderne fylde meget i forhold til deres hårdt prøvede privatøkonomi.
Jesus satte sig en gang over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge deri. Han konstaterede, at de rige gav flest penge. Så kom der en fattig enke, som gav næsten ingen ting. Et par småmønter af et par ørers værdi, står der i prædiketeksten. Om hende sagde Jesus: Denne fattige enke har givet mere end alle andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.
Den høne jeg modtog i Uganda, blev givet i fattigdom. Og den støtte fra Danmark, som jeg repræsenterede ved mit besøg, var blevet givet i overflod, selv om den var betydelig og helt klar gjorde en stor forskel for de mange bønder, der havde fået hjælp.
I søndagens prædiketekst er der ingen foragt at spore hos Jesus i forhold til de gaver, som de rige lagde i tempelblokken. De gav meget. Alligevel sætter enkens gave de riges gaver i relief. Hun gav af sin fattigdom. Af det lidet hun havde til livets opretholdelse. Og netop derfor gav hun forholdsvis mere end alle andre, skønt hendes gave var yderst beskeden.
Hvorfor gjorde hun det? Hun havde jo dårligt råd, hende der hørte til datidens socialt set mest udsatte! Prædiketeksten melder umiddelbart intet herom. Til gengæld er den klar i forhold til, hvad Jesus sagde om enkens gave. Hun gav alt det, hun havde at leve af. Så rig var hun!
I Danmark lever vi i et overflodssamfund og i en grådighedskultur. Vort fokus er mere på det, vi kan få og opnå, i stedet for det, vi har fået. Vi vil selv og kan selv! I vores materielle rigdom er vi blevet fattige på taknemmelighed, og har svært ved at se alt det, vi har fået.
Jesus så den fattige enke. Han ser os. Ser vi Ham, der er kilde til en rigdom, der ikke er konjunkturafhængig?
