Falks arbejde ramt af brand
Danskeren Egon Falks missionsarbejde i Tanzania blev natten til den 10. oktober ramt af en brand.

Bygningen nåede dog ikke at brænde helt ned til jorden, men skaderne er så store, at hele bygningen må renoveres. En hel del inventar og udstyr er også ødelagt.
– Lige nu har vi sviende øjne, ondt i hele kroppen og et indre, der spørger: Hvorfor? Vi kan ikke lige se, hvordan vi kan komme videre. Kontoret var selve hjertet i vore mange forskellige arbejdsgrene, fortæller Hannah Falk.
Branden var dog ikke påsat, men menes at være opstået af en kortslutning, da strømmen kom tilbage efter en strømafbrydelse.
Olivia