Tidl. KD-leder købte domæne til nyt parti en uge før landsmødet

Allerede den 19. oktober – en uge før Kristendemokraternes landsmøde – arbejdede Bodil Kornbeks fløj åbenbart med et nyt parti. I hvert fald blev navnet Centerpartiet den dag registreret på adressen Centerpartiet, Granvænget 11, 8990 Fårup, hvor programudvalgsformand og HB-medlem Per Schultz Knudsen bor. Han er Kornbeks mest markante forkæmper.
Den tidligere næstformand Tove Buch udtalte ellers til Ritzau, at de udmeldte kristendemokrater først søndag efter landsmødet begyndte at undersøge muligheden for at danne et helt nyt parti. men planerne lå åbenbart klar før landsmødet, og straks efter landsmødet blev et brev udsendt til et netværk af mulige medlemmer. Partistiftere holdt mødet i nærheden af Fredericia med blandt andre hovedparten af 10 tidligere hovedbestyrelsesmedlemmer.