Den bedste løsning i Løsning
På søndag indvies en ny kirkesal i Løsning. Antallet af kirkegængere har nemlig i årevis oversteget den lille middelalderkirkes kapacitet. På søndag er det slut med at stuve sig sammen i sognekirken i det lille Løsning sogn mellem Vejle og Horsens.
Let tilbagetrukket fra gaden rejser en ny kirkesal sig voluminøst af den østjyske muld.
Med en hvidmalet facade i beton, egetræsgitter og glas signalerer den kubeformede bygning både driftighed og dristighed.
Begreber, s om sognets præstekolleger, Henrik Højlund og Peter Bertelsen, gerne vedgår sig.
For dem går der en lige linje fra vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, der har præget egnen siden slutningen af 1700-tallet, til en stigende overbefolkning af sognekirken søndag formiddag.
– Der er selvfølgelig mange aspekter, man kunne pege på. Men selvom de stærke jyders vækkelse er fortid, hersker der fortsat en bevidsthed om den. Man kan sige, at de stærke jyder ånder os i nakken, lyder Henrik Højlunds forklaring på, hvorfor man et stort antal søndage om året har måttet holde to gudstjenester.
Et entydigt bud på, hvad det er, der gøres anderledes eller bedre i Løsning end i andre kirkesogne, vil de to præster nødigt give. Dog er de, trods henholdsvis grundtvigsk og missionsk baggrund enige om, at et udvandet evangelium ville have ført til knap så stor trængsel ved højmessen.
Selvom sognekirkens 210 siddepladser ofte er blevet suppleret med klapstole, har den ikke kunnet rumme tilstrømningen. Helt op til 390 deltagere ved almindelige gudstjenester er blevet registreret. Forhold, der længe har kaldt på en mere holdbar løsning.
– Først overvejede vi, om den gamle kirke kunne udvides. Men det ville næppe have løst problemet, og vi fik da også blankt afslag, fortsætter Peter Bertelsen.
Trods opbakning fra stiftets biskop, Niels Henrik Arendt, fik menighedsrådet også afslag fra Kirkeministeriet på en ansøgning om at bygge en helt ny kirke.
I stedet enedes man til sidst om et kompromis. En kirkesal. Opført i gåafstand fra sognekirken, der fortsat skal bruges ved begravelser, bryllupper og særlige gudstjenester.
Kirkesalen er opført i tilknytning til sognegården ved kirken og giver dermed helt nye muligheder for de mange aktiviteter og tilbud, kirken har på sit ugeprogram.
– Vi har mange smarte planer, for vi ved godt, at det kan blive en endnu større udfordring at fylde kirkesalen end at bygge den. Men den bedste idé er, at vi skal bede meget. Ellers kan vi godt skrotte vore smarte planer, erkender Henrik Højlund, der har opfordret menighedsmedlemmerne til at byde ind med gode forslag.
De to præster var i begyndelsen ærgerlige over de kirkelige myndigheders afslag og afvisninger, når nu behovet syntes så åbenlyst. Ikke mindst det stramme budget for projektet. Men set i bakspejlet kan de godt få øje på det værdifulde ved begrænsningerne.
– Det var nok i virkeligheden en gave til os. For uden de vilkår havde vi ikke oplevet det store engagement fra folk i sognet. Og så havde vi ikke fået kirkesalen, siger Henrik Højlund, der vurderer, at den frivillige indsats på byggepladsen har sparet hundredtusindvis af kroner på budgettet.
I alt løber byggeriet op i godt 12. mio. kroner, der primært er lånt af Haderslev Stift. Cirka én mio. kroner er dog rejst lokalt. Pengene er blandt andet givet af menighedsmedlemmer, som har tegnet gavebreve eller givet engangsbeløb til projektet.
Præsterne erklærer samstemmende, at det ejerskab, medlemmerne har fået over for projektet, næppe var opnået, hvis den lokale indsats havde været mindre påkrævet.
– Selv i folkekirkeligt regi tror jeg, man kan sige, engagementet har været helt utroligt stort, siger Peter Bertelsen, der kalder resultatet en folkets kirke, som han er overbevist om, byen vil tage godt i mod.
Henrik Højlund hæfter sig desuden ved, at den smule debat, der lokalt har været omkring det markante byggeri, ret hurtigt har fortonet sig.
– Jeg taler med mange folk i byen, og selvom enkelte nok mener, kirkesalen er overflødig, kan flertallet godt forstå, at man må udvide, når lagerbygningerne er fyldt op.
Om de moderne rammer også vil lokke flere af sognets 4.000 sjæle i kirke, må tiden vise. Selvom den nye sal rummer mere end dobbelt så mange pladser som den gamle, er Peter Bertelsen ikke i tvivl om, at den kan fyldes.
– Det kræver såmænd blot, at folk går lidt mere i kirke, bemærker han tørt og peger på, at selv faste kirkegængere jo ikke nødvendigvis møder op hver søndag. En øget frekvens vil altså snildt kunne give fuldt hus i kube-kirken.
Foruden at fylde kirken med kirkevante ser Peter Bertelsen dog også perspektiver ved knapt så velbesøgte gudstjenester. Nye kirkegængere, der eksempelvis søger fordybelse og ro i kirkerummet, vil fremover få bedre vilkår i kirkesalen.
– Man må jo erkende, at det ikke nødvendigvis er alle, der trives med mange mennesker omkring sig, tilføjer han.
Ingen af de driftige og dristige præster er dog i tvivl om, at den invitation til sognets beboere, der ligger i at opføre en rummelig kirkesal, vil bære frugt.
En rummelighed, de også konkret forestiller sig kan komme til udtryk ved foredrag og koncerter med bred folkelig appel. Med stole frem for bænke og et flytbart og fleksibelt inventar er det nye kirkerum i hvert fald klar til nye muligheder, når det sammen med et nyt kirkeår tages i brug på søndag.
