Indsamling til brændt kampagnekontor

Egon Falk samler titusinder til vækkelsesmøder i Tanzania. Hans kontor er brændt ned. Nu salmes ind til nyt IT- og telefoniudstyr.Hannah og Egon Falk holder kampagner med titusinder af tilhørere hver 14. dag over hele Tanzania. Midt i oktober nedbrændte hjertet i missionsorganisationen New Life Outreach (NLO).

En rystet Egon Falk foran det brændte kontor.

Det tanzanianske el-forsyningsselskab sendte pludselig 380 volt gennem ledningerne i stedet for de sædvanlige 220 volt. Det resulterede i, at teknikrummet begyndte at brænde. Teknikrummet indeholdt blandt andet telefoncentral, internetopkobling og netværk. Teknikrummet udbrændte sammen med et badeværelse og loftet over bygningen.
– Efter kun et par timers søvn i nat og med sviende øjne og tør hals er vores beslutning om at tjene Gud mere urokkelig end nogensinde, sagde Egon Falk umiddelbart efter branden. – Lige nu kan vi ikke se, hvordan vi skal komme videre, kontoret er selve ”hjertet” i vore mange forskellige arbejdsgrene.
Heldigvis havde organisationens lastbil lige hentet 5000 liter vand, og derfor kunne man danne en vandkæde og slukke ilden.
En pensioneret byggeentreprenør fra Norge har lovet at komme ud til Tanzania for at genopbygge kontoret. Derfor samler NLO ind til et nyt kontor.
Læs mere på www.nlo.dk