Kaldæisk præst i otte danske byer
Kirken har altid været en del af hans liv. Som 11-årig messedreng i Bagdad fik han udleveret nøglen til den lokale kirke, så han kunne forberede gudstjenesten. Siden har Faris Toma Moshe vidst, at han ville være præst.
I dag er den 38-årige irakiske kaldæer andenpræst ved den katolske Vor Frue Kirke i Århus med ansvar for de omkring 2.000 kaldæiske kristne i Danmark, hvoraf størstedelen er krigsflygtninge fra Irak.
Han kører landet rundt og holder gudstjenester på en dialekt af det sprog, Jesus talte. Kaldæisk er et af verdens ældste kirkesprog og bruges stadig i den kaldæiske kirke, der er det største kirkesamfund i Irak. I Danmark kender kun få den gamle mellemøstlige kirke, der har fælles historie med Østens Assyriske Kirke, men i 1552 lod sig forene med Rom og siden har været katolsk.
– Som præst siger jeg til min menighed: Hold fast ved jeres tro. Jesus har overvundet verden. Vi kan ikke få de døde tilbage, men vi kan blive ved med at tro og vise kærlighed. Vi må gerne sørge. Men tænk på Jesus. Han er vores trøst.
Den irakiske præst ved, hvad han taler om. Inden han kom til Danmark, blev den kirke, hvor han var sognepræst i Bagdad, bombet efter en messe. Fem medlemmer af menigheden døde, og 22 biler på parkeringspladsen foran kirken udbrændte.
– Jeg ved godt, hvad det vil sige at være bange. I Irak må en præst være villig til at betale prisen, siger han roligt.
– I Danmark har de kristne en frihed, som vi ikke kender i Irak. Det er meget værdifuldt. Alligevel er kirkerne i Irak fulde – også selv om det mange steder er livsfarligt at gå i kirke. I Danmark har folk travlt og prioriterer ikke kirken. Arbejdet tager meget af folks tid.
– Mange irakere er velintegrerede og arbejder meget. Men vores sjæl har også brug for føde. Derfor opfordrer jeg familierne til at komme i kirken.
Selv voksede han op under beskedne kår sammen med seks brødre og en søster i et af Bagdads kristne kvarterer. Faren var arbejdsløs, og moren arbejdede frivilligt i kirken. De ældre brødre forsørgede familien. Om søndagen gik alle til gudstjeneste i kirken.
– Det var en stor og levende menighed med masser af mennesker og aktiviteter.
Med Fader Faris har de kaldæiske menigheder i Danmark fået en åben, erfaren og teologisk særdeles velfunderet præst. Forud for ordinationen i 1994 var gået seks års teologi- og filosofistudier ved Babylon College i Bagdad.
I Århus går han på sprogskole fire dage om ugen og håber at afslutte Danskuddannelse 3 næste år.
Fader Faris er meget bevidst om, at han selv må kende det danske samfund og tale sproget, hvis han skal hjælpe sine landsmænd til at blive bedre integreret.
I weekenderne holder han messe sammen med lokale diakoner i Århus, Horsens, Ålborg, Næstved, Roskilde og København en eller flere gange om måneden. Hertil kommer messer hver anden måned i Esbjerg og Holstebro.
– Det vigtigste er at undervise børnene og de unge i kristendom. De skal kende deres tro og deres rødder.
Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center
