Kan bjerge flytte troen?
Kan bjerge flytte troen? er titlen på en ny bog af teolog Niels Christian Hvidt og læge Christoffer Johansen. Oplevelsen af livstruende sygdom, ulykke, naturkatastrofe og død får mange af os til at stoppe op og reflektere en ekstra gang over det liv, vi har levet, og det liv, der venter os.
Med livstruende begivenheder bliver eksistentielle spørgsmål pludselig nærværende, og vi konfronteres med det helt store spørgsmål : Er der en menig med livet, eller er alt meningsløst.?
Kan bjerge flytte troen er titlen på en helt ny bog, skrevet af teolog Niels Christian Hvidt og læge Christoffer Johansen. Bogen er en antologi, hvor en samling forskellige mennesker diskuterer, hvordan sygdom, modgang og eksistentielle kriser kan være med til at forandre den vanlige opfattelse af livet.
Der er religiøse og meget stærke personlige beretninger om, hvordan en krise har ændret synet på livet.
Som optakt til bogens udgivelse havde forfatterne i sidste uge inviteret folk til debatmøde i Politikens foredragssal.
Det kunne mærkes meget tydeligt, at forfatterne var interesserede i at hjælpe folk i krise. De har oprettet en helt speciel blog på nettet, hvor folk kan gå ind og skrive deres krise-historie. Ved at fortælle hvordan de har tacklet eksempelvis en livstruende sygdom eller tabet af en pårørende, kan de hjælpe andre.
Står man lige nu og her midt i en eksistentiel krise, kan det have en positiv effekt at læse om, hvad andre har gjort for at få det bedre og komme igennem deres krise.
Forfatterne fortalte hver især lidt om deres forskningsresultater i forbindelse med det forarbejde, der har været i forbindelse med at skrive bogen.
Niels Christian Hvidt fortalte bl.a., at kun to procent af den danske befolkning går i kirke. Men det betyder ikke, at danskerne ikke er troende.
Rigtig mange danskere tror på Gud. Grunden til, at så mange har den modsatte opfattelse, er, at danskerne ikke ønsker at tale om deres tro. Det er for personligt og kommer ikke andre ved.
Men det viser sig, at den henslumrende religiøsitet i Danmark bliver aktiveret, når der opstår en krise i folks liv. Da begynder man virkelig at stille spørgsmål om meningen med livet.
Niels Christian Hvidt fortalte også om en undersøgelse, der viser, at når folk af deres læge får den besked, at de på grund af en livstruende sygdom kun har tre måneder tilbage at leve i, begynder de at bede.
Apropos bøn var der én af de mange deltagere, der under debatten efter mødet rejste sig op og spurgte, om der lå nogle konkrete resultater angående effekten af bøn for sine nærmeste.
Læge Christoffer Johansen svarede på spørgsmålet.
– Forbøn er noget svært noget at forholde sig til. Hvis det var dokumenteret, at forbøn kunne helbrede folk, behøvede læger og sygeplejersker slet ikke at møde op på hospitalet. De kunne bare blive derhjemme og bede for de syge.
– Bøn er en svær ting at få styr på. Problemet er, at vi ikke kan bevise, at Gud eksisterer. Man har ingen måleapparater, der kan måle, om Gud virkelig er tilstede under forbøn, hverken når man beder for sig selv eller sine nærmeste. Det er dybt interessant at høre, når folk får det bedre, fordi der er nogen, som har bedt for dem.
Men det er for uhåndgribeligt til, at jeg kan svare konkret på, om det virker. Og jeg kan kun svare nej til spørgsmålet, om der foreligger nogle konkrete resultater med hensyn til at kunne dokumentere en effekt ved at bede for sine nærmeste, når de er syge.