Skyld kan måles i hjernen

Den dårlige samvittighed mærkes i maven – men sidder i hjernen. Det viser ny forskning.Ved hjælp af en scanner er det muligt at registrere den hjerneaktivitet, som skyld og skam udløser, skriver Kristeligt Dagblad.
Det er forskere fra universitetet i Manchester, der hævder at kunne måle sociale følelser i hjernen.
– Vi kan se de dele af hjernen, der underbygger vores evne til at adskille social opførsel, som er i overensstemmelse med vore værdier, fra dem, der ikke passer til vore værdier, siger Roland Zahn, der er neurolog ved universitetets afdeling for psykologisk videnskab.
Han forventer, at forskningen vil klarlægge, hvorfor nogle mennesker er mere disponerede for depression end andre.
sl