Danske givere fik ros

Skandinavisk Børnemissions donor- og arbejdslande samlet til stormøde i Malmø. Danmark fik ros for ekstra mange faddere i 2008.Ikke siden stifter Sigvard Wallenberg rejste Skandinavien tyndt for at gøre opmærksom på udsatte børn i Filippinerne har Skandinavisk Børnemission fået så mange faddere på ét år.

Missionsleder John Mester foran Skandinavisk Børnemissions genbrugsbutik på Nørrebro.

Det kom frem ved Skandinavisk Børnemissions Stormøde i Malmø den 24. januar. Her deltog donorlandene Sverige, Finland, Norge, Danmark inkl. Færøerne og en samarbejdspartner fra Island. Og arbejdslandene Filippinerne, Ukraine, Moldavien og Zambia var repræsenteret ved lokale projektledere.
Hvert land fik 30 minutter til at aflægge rapport, og her kunne missionsleder John Mester fortælle om en stigning i indtægterne i Danmark.
– Budgettet for 2008 var på 1.375 tkr., men det lykkedes os at komme op på i alt 1.541 tkr. Det er 160.000 kr. mere end budgetteret, fortæller en glad missionsleder.

105 faddere på 1 måned

Sammen med en øgning af antal fadderskaber er budgettet steget med hele 288.000.
Stigningen skyldes bl.a. en aktiv fundraising, som blot på en måned i slutningen af 2008 skaffede 105 nye faddere. Samtidig lykkedes det at opgradere hidtidige faddere fra 150 kr. til 185 kr. om måneden. Stigningen skyldes inflation og øgede udgifter i arbejdslandene.
John Mester fortalte om en annoncekampagnen Drop junk-food, hvor især unge opfordres til at støtte pr. sms. Også den kampagne har givet bonus.
– Jeg er meget tilfreds, siger John Mester, og det var de andre missions- og projektledere åbenbart også og roste den danske afdeling af Børnemissionen for stor indsats.