Norsk fysikprofessor undersøgte teorien: Udviklingsteorien faldt sammen som et korthus
En af det 20. århundredes største apologeter, Francis Schaeffer, blev afsættet for professor Peder A. Tyvands konstante og konsekvente kritik af evolutionsteorien.Professor Tyvands Darwin-kritiske bog Darwin 200 år – en festbrems udkommer i dag på Darwins 200 års fødselsdag. Baggrunden for kritikken og forfatterens en-gagement i den skal findes for 30 år siden.
– Det begyndte egentlig med, at jeg læste flere af Francis Schaeffers bøger i 1978 og 1979, siger Peder Tyvand.
– Schaeffer lagde meget stor vægt på forudsætningskritik og aksiomkritik.
Enhver teori, ideologi eller anden form for lærebygning har et sæt mere eller mindre udtalte forudsætninger, som den bygger på og er afhængig af.
Hvad enten man er enig eller uenig i denne lære, bør man prøve at systematisere disse forudsætninger.
– Jeg tog denne tankegang fra Schaeffer med mig for at vurdere evolutionsteorien, og da oplevede jeg, at den faldt sammen som et korthus. Og den følelse har siddet i mig siden.
Jeg synes ikke, at darwinismen er i stand til at lave et konsistent og troværdigt sæt af forudsætninger, som den kan bygge logisk på.
Sit faglige grundlag for kritikken har Tyvand dels i de såkaldte selvorganiserende strukturer, inden for hvilket område han har taget sin doktorgrad, dels i populationsge-netikken, som blev regnet for at være ansvarlig for etableringen af neodarwinismen. Herom siger Tyvand:
– Det er nemlig i populationsgenetikken, man finder det faglige værktøj for at kunne vurdere naturlig selektion og anslå mutationers evne til at etablere sig i en population. Jeg har i løbet af efteråret 2008 løst et af de vigtigste uløste problemer inden for klassisk populationsgenetik: Populationsgenetikken for sociale insekter. Jeg publicerer dette som et appendix i min bog. Både for at drille mine modstandere, men også for at dokumentere, at jeg faktisk har ophavsretten til dette arbejde. Det kan nemlig tænkes, at darwinister kan blive så provokeret af mit arbejde, at de vil hindre mig i at få det trykt i videnskabelige tidsskrifter.
På bagsiden af bogen omtales du som nok den skarpeste kritiker af darwinismen i Norge. Hvordan er denne kritik og i det hele taget dit engagement i kontroversen mellem evolutionister og skabelsestilhængere kommet til udtryk i Norge?
– Der er ikke nær så meget offentlig debat mellem evolutionister og os skabelsesfolk, som mange tror. Siden 1998 har jeg ikke haft en eneste ordentlig meningsudveksling med darwinister. Altså en meningsudveksling hvor jeg må svare igen, når mine udsagn angribes.
De sidste ti år har det nemlig været sådan, at jeg konsekvent bliver afvist, når en norsk darwinist kommenterer noget, jeg har sagt eller skrevet. Jeg får nok lov til at kommentere noget af det, darwinister siger på egne vegne. Men norske redaktører nægter at lade mig svare, når en darwinist svarer igen på noget, jeg har sagt eller skrevet.
I bogen lægger du afstand til kreationister til fordel for fortalere for Intelligent Design. Hvordan er dit forhold til kreationismen?
– Jeg er inspireret af kreationisterne, men jeg er voldsomt uenig i deres strategi. Jeg mener nemlig, at man kommer langt med fornuften, når man vil plukke darwinismen fra hinanden. Vi behøver ikke bruge et eneste bibelvers for at rive hele darwinismen over.
Hvorfor gør du dig til talsmand for Intelligent Design (ID)?
– Fordi jeg kan stå inde for den nøgternt videnskabelige måde at angribe darwinismen på, som denne bevægelse bruger. Der er desværre mange ID-folk, som anerkender afstamningen fra urcelle til menneske. Det gør jeg ikke, så jeg står nok på linje med kreationismen i dette vigtige spørgsmål. Men hovedgrunden til, at jeg vælger ID fremfor kreationisme, er, at jeg ikke kan forsvare mange af de letkøbte udsagn, som kreationister er kommet med gennem årene. Ved ikke at kalde mig kreationist håber jeg at kunne slippe for de angreb, der kommer på noget, andre af os har sagt eller skrevet, slutter Peder Tyvand.
