Provokerende god bog med darwinisme-kritik

(Læsetid: 4 minutter)

I bogen Darwin 200 år – en festbrems fortsættes den grundige, videnskabelige kritik af darwinismen. En kritik som ifølge mange mediefolk ikke findes.

Professor, dr. philos. Peder Tyvand har en spids pen, så man må finde sig i at blive provokeret.

For dem findes kritikken af Darwins efterfølgere kun i hovedet på nogle forskruede amerikanske fundamentalister og deres primitivt religiøse efterabere ud over verden.
Læser man denne bog, risikerer man at blive klogere.

Er darwinisme udtryk for fornuft?

Professor, dr. philos. Peder Tyvand har en spids pen, så man må finde sig i at blive provokeret.
Men med den dyne af misinformation som findes på området, kan det være nødvendigt med et par slag i bolledejen.
Én ting står dog lysende klar fra første begyndelse: Her lægges op til debat. Og selvom bogen for nogle vil opleves som noget af en bremse på de festligheder, der sættes i værk i forhold til darwinismens gamle fader og grundlægger i 2009, skal man ikke tage fejl af hensigten: Nemlig en opfordring til den frie diskussion.
Tyvand påstår om fornuften, at den altid viser sig åben og rummelig, og spørger så i samme åndedrag om darwinismen på den baggrund er udtryk for fornuften.
Hvad er vigtigst, at få ret eller at have ret?
Forfatterens påstand er, at darwinister som flest har et noget problematisk forhold til dette at have ret. Og dette at de får ret, alene skyldes en udpræget grad af begrebsforvirring.
Mange tror således, at darwinismen hviler på et gennemarbejdet og ubetvivleligt grundlag.
Den myte har Tyvand sat sig for at prikke lidt til. Der er efter hans mening en del ting, darwinister glemmer i forhold til naturlovene, og der er en del andre ting, man øver vold mod for at få ret.

Er evolutionsteorien overhovedet en teori?

Darwinismens to hovedforklaringer, den naturlige selektion og mutationer, får således nogle drilske spørgsmål med på vejen.
Mange darwinkritikere har i lidt misforstået iver sagt, at darwinismen “kun er en teori”! – Tyvands provokerende spørgsmål vender lige kompasnålen 180°: Er evolutionsteorien i det hele taget en teori – i videnskabelig forstand?! Og han går så videre med at vise, hvordan teorien faktisk mangler de fleste af de kendetegn, som en sund teori må have.
Darwinismen som fortælling har derimod overtalt mange, fordi folk kan blive overrumplet af en historie, blive bjergtaget, blive overtalt.
Endvidere diskuteres begrebet skråsikkerhed; den skråsikkerhed der trives i bedste velgående hos Darwins moderne disciple, men, betegnende nok, netop ikke findes i Intelligent Design (ID) -kredse. Her er man ikke bange for at indrømme, at
– Livet er så underfullt, at våre forklaringer som regel vil være beheftet med feil.

En indsigt der kan måle sig med Newtons og Einsteins

Den spændende gennemgang fortsætter med at tage “den overvældende mængde indicier, der findes for evolutionsteorien”, under grundig behandling. Ikke den mindste sten lades urørt, men mange bliver vendt med den skarpe logik, der er Tyvands særkende:
Vi skal bl.a. høre om det algoritmiske liv, hierarkier i biologien, Richard Dawkins’ fantasier, Fritzl-sagen, darwinismen som barn af sin tid – altså en del bag efter moderne forskning.
Fx bliver det tydeligere og tydeligere, at moderne forskning i biologi bliver nødt til at tage hensyn til den nye form for biologisk teori, nemlig bioinformatik, som er ideologisk åben og ikke lader sig begrænse af darwinistiske forestillinger.
Bioinformatikken er i udgangspunktet algoritmisk, på samme måde som alt DNA-baseret liv er algoritmisk opbygget.
I den forbindelse er det naturligt, at der trækkes paralleller til IT-verdenen. Digitale algoritmer er i færd med at revolutionere moderne teknologi. Men videnskabeligt set medfører algoritmer mange vigtige begrænsninger, og de skaber uoverstigelige problemer for darwinismen.
· Lovene for den døde natur er ikke-algoritmiske.
· Lovene for livet er algoritmiske.
· Alle algoritmer forudsætter liv. Alt liv forudsætter algoritmer.

Dette er en indsigt af nyere dato. En indsigt, som darwini-sterne, ifølge Tyvand, endnu ikke har fuldt ud anerkendt; men det bliver de pænt nødt til at gøre, efterhånden.
ID-forskeren Michael Behe har udtalt, at denne indsigt kan måle sig med Isaac Newtons og Albert Einsteins store teoretiske nyopdagelser.

Skabelse i videnskabelig ramme

Grundlaget for ID-bevægelsen er naturlovene og forståelsen af dem. Intelligent Design afviger fra darwinismen ved, at den ikke tror, at destruktive kræfter (tilfældige mutationer og naturlig selektion) kan drive livet fremad. Her tror man til gengæld på konstruktive kræfter.
Alt dette handler naturligvis implicit om skabelse, men inden for en videnskabelig ramme.
For selvom forfatterens grundfilosofi er skabelsestan-ken, er hele den argumentation, der fremlægges i denne bog, strengt videnskabelig.

Banebrydende

Fra Forlaget Origos side er vi ubeskedne nok til at mene, at denne bog er banebrydende i sin nytænkning om Darwins gamle teori og dens forhold til den videnskabelige tænkning.

Peder A. Tyvand:
Darwin 200 år – en festbrems • 279 sider • 239 kr. • Forlaget ORIGO

Læs også