Benedikt af Nursia – og vor tid
På forlaget Alfa er Bodil Busk Sørensen nu nået frem til sin fjerde biografi af nogle af kirkehistoriens sværvægtere; tidligere har hun beskæftiget sig med Frans af Assisi (2003), Ansgar (2004) og Birgitta af Vadstena (2005). Som det vil ses: et kræsent udvalg, og den foreliggende bog lever fint op til forgængerne.Benedikt af Nursia levede fra 480 til 547; hans største betydning lå i udformningen af et regelsæt, der blev norm-dannende for både tidens og eftertidens klosterliv. Romerkirken stod på det tidspunkt i en svækket position, og de talløse kloster-regler var indbyrdes modstridende. Benedikt formåede med sin Regel at skabe struktur og sammenhæng og dermed styrke kirken.
En streng vekslen mellem bøn/gudstjeneste og praktisk arbejde betød en yderligere styrkelse.
Men ikke nok med det! Også i den mere verdslige verden mærkes indflydelsen helt op til vore dage; begreber som stilhed, omsorg og ansvar går som en rød tråd gennem Benedikts Regel og finder ikke alene anvendelse fx i retræte-kurser og virksomheders ledelses-strategier, men lægger også op til den vigtige adskillelse mellem arbejde og fritid. Ingen har som det moderne menneske brug for oaser af stilhed midt i al fortravletheden, og Benedikts Regel giver et bud på, hvordan de kan findes. Det er ingen tilfældighed, at visse tyske firmaer har sendt deres ledere på ophold i benediktiner-klostre.
Bodil Busk Sørensen genfortæller friskt fra leveren Benedikts liv og levned, men det kan ikke skjules, at forlægget i høj grad er legende-præget. Afhængig af temperament kan man så se dét som en styrke eller en svaghed.
Anmelderen er selv i tvivl; derimod ryster han ikke på hånden, når han skal pege på forfatterens eminente evne for popularisering – og efterfølgende perspektivering af beretningen. Glimrende studiekreds-materiale. Og glimrende læsning i øvrigt for kirke- og kulturhistorisk interesserede.
Bodil Busk Sørensen:
Benedikt af Nursia
– og Reglen der formede Vestens klostervæsen
124 sider 218 kr. Alfa