Bibelske skatte fra Qumran

Mere end 60 år efter en hyrde fandt Dødehavsrullene, graves der fortsat i Qumran. Især for at lære rullernes forfattere at kende.Den 29. november 1947 købte jøderne fragmenter fra en 2.000 år gammel Esajas bogrulle med profetier om, at staten Israel skal oprettes på én dag.

I en hule som denne fandt en beduinhyrde Dødehavsrullerne i 1947. Det indsatte billede viser en af de bedst bevarede ruller, nemlig Esajas’ Bog.

Samme dag vedtog FN’s generalforsamling delingsplanen om, at staten Israel skal oprettes i ”Palæstina” efter 2000 år. Staten Israel blev oprettet i løbet af halvanden time i 1948.
”Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? (Esajas Bog kap. 66, 8)
Sådan lyder profeten Esajas’ profeti om, at staten Israel skal blive til på én dag. Den gik bogstaveligt i opfyldelse den 14. maj 1948 mellem klokken 16.00 og 17.30, før sabbatten. Da havde Israels første premierminister David Ben-Gurion læst uafhængighedserklæringen.
Israel fejrede sit 60-års jubilæum sidste år, og det er 62 år siden, Dødehavsrullerne blev fundet.

Bogrullerne med Esajas’ Bog fra Qumran er et drama i flere akter.
Turister der kører ned mod Dødehavet, passerer forbi essenernes lejr.
Essenerne var en sekt, der for 2.000 år siden etablerede et kloster med værksted, religiøst bad, bibliotek og produktion af religiøse skrifter ved den nordvestlige del af Dødehavet.
Her skrev essenerne Esajas’ Bog af efter gamle skrifter på nyt skind. Essenerne forseglede dem herefter i lerkrukker, som blev lagt i huler i Qumran.
I år 68 e.Kr. blev essenerne imidlertid spredt af romerne, og de kom aldrig tilbage. I 2000 år var de glemt.

Der graves fortsat i fortiden i Israel. Her det arkæologen John Randall Price, der med sine folk afslutter et projekt i det sydlige Qumran. Arkæologerne forventer dog ikke at finde flere Dødehavsruller.

I 1947 gik hyrden Muhammad edh Dhib forbi. Han ledte efter en bortkommet ged og kastede en sten ind i hulen, i håb om at skræmme geden ud. Men i stedet for brægen hørte han noget blive knust.
Det viste sig at være gamle lerkrukker. De indeholdt hverken guld eller ædelstene, men derimod den største af alle skatte, Guds eget ord på gamle skindruller.
Skuffet bragte beduinerne fundet til antikvitetshandler Khalil Iskander Shahin i Betlehem, i håb om at det kunne kaste nogle mønter af sig.
Den 23. november 1947 fik arkæolog Eleazar L. Sukenik ved Det Hebraiske Universitetet i Jerusalem besked fra Betlehem om, at man gerne ville vise ham et interessant fund.
Det var urolige tider kort før den såkaldte ”delingsplan” skulle op i FN’s generalforsamling. Arkæolog Sukenik rådførte sig med sin søn Yigael Yadin i den jødiske undergrundsbevægelse.
Som officer mente sønnen, det var for risikabelt at tage fra Jerusalem til Betlehem for at studere fundet, men som arkæolog sagde han, at faren burde gøre det.
– Senere på aftenen lyttede jeg til radioen og hørte, at FN, der skulle have stemt denne dag (28. november), havde udsat afgørelsen. Jeg tænkte, at dette var min chance. For jeg regnede med, at de arabiske angreb ville begynde umiddelbart efter afstemningen, og skulle jeg rejse til Betlehem, måtte jeg gøre det før.
– Jeg bestemte mig derfor for at foretage rejsen næste morgen den 29., og samtidig bestemte jeg mig for ikke at fortælle det til nogen, skriver Sukenik, hvis tanker er gengivet i bogen ”The Message of the Scrolls” af Yigael Yadin.
Arkæolog Sukenik rejste som planlagt til Betlehem og købte tre bogruller, som han tog med sig. En af dem var fragmenter fra Esajas Bog, hvor man finder profetien om statens Israels oprettelse på én dag.
– Bogrullerne blev købt samme dag, FN stemte for oprettelsen af staten Israel, den 29. november 1947. Rullerne ble købt om morgenen, og om aftenen hørte vi i radioen, at FN havde bestemt sig for at dele landet i to stater, siger Magen Broshi som var kurator for udgravningerne af Dødehavsrullerne i Qumran.
  

Fire andre bogruller gled Sukenik af hænde.
Den syriske jakobitterkirkens metropolitan, ærkebiskop Mar Athanasius Yeshue Samuel, i St. Markus kloster købte dem og ville ikke sælge dem til Israel. De blev derfor via Libanon bragt til USA.
Men der var det vanskeligt at få dem solgt. Efter fem år blev rullerne derfor sat til salg i Wall Street Journal den 1. juni 1954.
Netop da var Sukeniks søn Yigael Yadin ”tilfældigvis”» i New York. Han var nyligt fratrådt som forsvarschef og var vendt tilbage til sit gamle arbejdsfelt, som var arkæologi.
Netop denne morgen så han annoncen i avisen om de fire andre bogruller, der var sat til salg.
– Det var et helt usædvanligt sammentræf, siger Broshi.
Gennem mellemmænd købte Yadin bogrullerne for 250.000 dollar. Men det var ikke helt let at skaffe pengene. Da en rig velgører hørte, at bogrullens tekst var nøjagtig den samme som i Bibelen i hans hjem, spurgte han hvorfor man så skulle købe den 2000 år gamle bogrulle.
Salget blev dog gennemført og offentliggjort af Israels premierminister Moshe Sharett den 13. februar 1955, efter at rullerne var kommet i trygge hænder.
  

Tidl. kurator ved Jerusalem Museum, Magen Broshi, der er ekspert i Dødehavsrullerne og essenerne, der skrev dem, er på vej med en ny bog om de bibelske skatte i ørkenen ved Qumran.

Israelerne byggede i 1965 ”bogens helligdom”, den store kuppel på Israel Museum i Jerusalem. Den er formet som låget på krukkerne med bogruller. Her udstilles der i dag kopier af skrifterne, som folk kan se.
Da USA’s tidligere præsident George Bush sidste år deltog i fejringen af Israels 60-års jubilæum, fremviste israelerne den komplette Esajas’ Bog, som ikke havde været udstillet i flere årtier.
Den er så velbevaret, at den kan læses af en israelsk skoleelev. Ligesom Bush kommer mange andre for at se de over 2.000 år gamle bibeltekster.
Ifølge Magen Broshi er det det rette sted at se dem.
– Så bliver det til virkelighed. Der er forskel på at læse om noget i en bog og at se tingene selv, siger forskeren, der fortsat har adresse på Israel Museum i Jerusalem.
– Den Bibel vi har hjemme, er præcis den samme som vi havde for 2.000 år siden, påpeger Magen Broshi.

Kuratoren kender ikke til, at kristne har brugt profetien fra Esajas 66,8 om staten Israel.
– Men Esajas er vigtig for kristne. Der har man profetien om, at Jesus skal blive født af en jomfru, siger Broshi.
Man har hørt, at det er knyttet en forbindelse mellem kristendom og essenerne. Er der en sådan forbindelse?
– Kristendommen kom til, efter at essenerne forsvandt. Kristendommens idé er, at alle kan blive kristne, hvis de ønsker det. Hos essenerne er man født ind i den rette lejr eller ikke. Der er ingen forbindelse, mener Broshi.
Et udpræget særkende ved essenerne var ifølge Broshi, at de troede på forudbestemmelse eller den såkaldte predestination, ligesom calvinister. Han fortæller, at mennesket ifølge essenernes tankegang ikke havde en fri vilje.
– Essenerne mente, at før de blev født, havde Gud forudbestemt deres liv. Mennesker kunne ikke uden videre slutte sig til essenerne.
– De havde flere kriterier for medlemskab. Et af dem var fysiologi. De så på ansigtet, på leddene og lyttede til stemmen. Ud fra dette afgjorde de, om mennesket tilhørte dem eller ikke. Man måtte med andre ord have et pænt ansigt.
Men ifølge Broshi var der store ligheder i vokabularet, når essenerne og Paulus talte om forudbestemmelse. Broshi påpeger imidlertid, at Paulus levede med både den frie vilje og forudbestemmelse, uden der var nogen konflikt mellem dem.
Broshi peger også på, at Jesus, i lighed med essenerne, talte om fattigdom som et gode for menneskene, for eksempel med ordene om, at det er lettere for en kamel at komme gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i himlen.
– Et andet princip, der var absolut nyt, var essenernes idé om skilsmisse. Du kan separere dig fra din kone, men ikke gifte dig med en anden. Når op mod 25 pct. af israelerne og 50 pct. af amerikanerne i dag bliver skilt, viser det, hvor stor en sag det er, siger Broshi.

Kan du forklare, hvem essenerne var?
Essenerne er beskrevet af sine samtidige, særligt af Josefus. Informationen fra de klassiske forfattere stemmer overens med det, vi kender til fra deres skrifter, der blev fundet i Qumran.
– På denne tid bestod jødedommen af de tre bevægelser: Farisæerne, saddukæerne og essenerne. Essenerne var dog mere en sekt end en bevægelse, forklarer Broshi.
Hvorfor drog de ud i ørkenen?
– De ville holde sig borte fra de onde mennesker. Derfor boede de ukomfortabelt i ørkenen med et hårdt klima, uden rindende vand og med vanskelige jordbrugsforhold. Men ”lysets børn” var i det mindste adskilt fra ”mørkets børn”.
Hvad var deres teologi?
– Verden var delt mellem ”mørkets børn” og ”lysets børn”, som er de udvalgte. De forventede en afgørende krig, hvor ”lysets børn” ville sejre uanset antal. Alle jøder venter på Messias, men essenerne forventede to messiaser. Den ene skulle være efterkommer af David, og den anden en præstelig messias. To adskilte personer, men i fuld harmoni, forklarer Broshi.
– Essenerne så på krigen mod romerne fra år 66 til 70 e.Kr. som den sidste eskatologiske krig. Derfor gik de ind i den med sådan en nidkærhed, at de praktisk talt omkom. De gik ikke af vejen for farer, hvilket forklarer, hvorfor ingen fra Qumran overlevede. Derfor var der heller ingen, der kom for at hente bogrullerne.
– De fleste ruller blev fundet i hule fire. Rullerne var angiveligt fra et bibliotek. Desværre var det kun nogle få ruller, der blev gemt på forsvarlig vis. Skrifter, der ikke var opbevaret i lerkrukker, var i dårlig forfatning. Man siger, der var omkring 650 ruller og 15.000 fragmenter. Så det er ruller, der er sammenføjet af hundredvis af fragmenter. Dette er det største puslespil, videnskabsmænd nogensinde har løst.
Hvorfor skrev essenerne disse ruller?
– De brugte en tredjedel af natten på at studere, så de havde behov for mange kopier. Det er ret sandsynligt, at de også kopierede skrifter til andre essenere. Vi ved ikke, om der var andre essenersamfund, men vi ved, at der var andre essenerne, der levede mere eller mindre normale liv og havde kone og børn. Men ellers holdt de sig til de samme regler og havde også deres egen solkalender.

Magen Broshi mener, området omkring Qumran er et af de mest undersøgte steder i verden, og han venter ikke, der bliver fundet nye ruller.
Men kan der komme andre nye arkæologiske overraskelser i Israel?
– Ja, men en almindelig udgravning kan ikke frembringe Dødehavsruller. Jerusalem får så meget regn, at der ikke er muligt, at sådan noget kan klare sig gennem 2.000 år.
Hvad med andre fund?
– Det er muligt at finde lertavler. De ødelægges ikke. De kan tåle både regn og ild. Dette giver arkæologerne et godt motiv til at fortsætte arbejdet.

Magen Broshi løfter sløret for et interessant og spændende arkæologisk arbejde.
– Du vågner op og ved ikke, hvad du kan finde i løbet af et par timer. Det glæder mig, at opdagelser har gjort os i stand til at svare på en række spørgsmål, siger kuratoren, der fylder 80 i år.
Broshi er en af dem, der ved mest om Qumran, Dødehavsrullerne og essenerne.
Han var kurator for området fra 1964 til 1994. Han har netop færdiggjort manuskriptet til en ny bog om Qumran-samfundet. Heri gennemgår han historien omkring fundene i Qumran, publiceringen af bogrullerne og beviserne om essenerne.
Sidst Magen Broshi udgav et bog om emnet på hebraisk var for 50 år siden, hvor blot en lille del af rullerne og deres historie var kendt.