Flemming Kofod-Svendsen taler ud
Flemming Kofod-Svendsen taler om døden, sorgen og håbet i NæstvedTirsdag 14. april 2009 kl. 14.30 indbyder Birkebjergkirken, Næstved til et særligt foredrag, hvor sognepræst og tidligere minister Flemming Kofod-Svendsen taler over emnet Døden, sorgen og håbet.I julen 2004 oplevede Flemming Kofoed-Svendsen den usigelige sorg at miste fire af sine kære i tsunamien i Asien. I sit foredrag fortæller han både om sin egen sorg og om sorg som et menneskeligt vilkår, og han deler ud af den trøst, som det kristne budskab har givet ham, og som har ord til alle, der har mistet.
– Hvad der er sket for mig, har presset mig til mine grænser, siger Flemming Kofod-Svendsen, og han fortsætter:
– Jeg er blevet stillet over for livets mørke side, og jeg har mødt min egen svaghed som aldrig før. Jeg har læst flere beskrivelser af, hvor meningsfyldt, ja næsten vidunderligt livet kan blive forvandlet gennem lidelse. Sådanne ord kan jeg ikke bruge, for det er ikke min erfaring. Min daglige bøn til Gud har været, om han vil give mig kraft, styrke og frimodighed til netop denne dags opgaver. Kort sagt hjælp til at leve.