Fokus på forfulgte kristne
Torsdag den 26. marts kl. 19.00 indbyder Birkebjergkirken i Næstved til et foredrag, hvor rejsesekretær i Dansk Europamission pastor Henrik Ertner Rasmussen fortæller om forfulgte kristnes vilkår i verden.Dansk Europamission blev stiftet i 1964 og blev hovedsagelig kendt for at forsyne kristne bag jerntæppet med bibler. Efter jerntæppets fald har Dansk Europamission hjulpet kristne organisationer i Østeuropa og tidligere Sovjetstater med nødhjælp og udvikling, bibeloversættelsesarbejde, medier og lederuddannelse. Også i den muslimske verden har Dansk Europamission fokus på hjælp til forfulgte kristne og forsvar for religionsfriheden.