Præster får troen tilbage
80 udbrændte præster har fået hjælp gennem såkaldte trosgrupper.Initiativtager er sygehuspræst i Vejle Preben Kok på baggrund af erfaringer fra samtaler med udbrændte præster.
Problemet for dem viste sig ofte at være, at de forkynder et evangelium, som de ikke selv hører, forklarer Preben Kok til Kristeligt Dagblad.
Det betyder ikke, at præsterne ikke selv tror på det, de forkynder, men de glemmer selv at høre efter, hvad de prædiker for deres menighed.
Trosgrupperne har slået rod i tre af landets 10 stifter, nemlig Viborg, Lolland-Falster og Haderslev, hvor det startede for et par år siden.
sl