Bhutan vil have 500 kristne lærere

BHUTAN – Bhutan, der er kendt for sin restriktive praksis over for kristne og tilsvarende støtte til hinduer og buddhister, har overraskende søgt en kristen organisation om at udvikle landets uddannelsesmæssige standard.Ifølge det kristne nyhedsbureau nm.online.org har landets undervisningsminister bedt missionsorganisationen Bibles of the World om at skaffe mindst 500 lærere, der kan undervise i engelsk, matematik og videnskabsfag.
Selvom Bhutans forfatning garanterer religionsfrihed, er landets kristne stærkt pressede, evangelisation er forbudt, og mange holder deres tro hemmelig.
Baggrunden for anmodningen er imidlertid, at Bhutan har stor lærermangel. Undervisningsministeren fremsatte derfor sin anmodning til Bibles for the World’s stiftere, Ro og Mawii Pudaite (billedet), under deres besøg i landet på kongens fødselsdag i februar.
– Vi vil sende så mange erfarne og trosfriske mænd og kvinder, som vi kan, siger Mawii Pudaite ifølge nm.online.org.
levi