Debat
Kristendemokraterne opfordrer folketingspolitikere bag medieforliget til at stå fast på at bevare P2 som landsdækkende kanal på Danmarks Radio – og til at lægge pres på kulturministeren.
Om få dage udløber Danmarks Radios tilladelse til at sende P2 på FM-båndet. Der er skabt tvivl om, hvorvidt P2s angiveligt 400.000 lyttere efter 30. juni i år kan høre f.eks. klassisk musik, jazz og morgenandagt via denne kanal.
Heldigvis har flere seriøse politikere allerede tilkendegivet, at der skal være plads til P2 i Danmarks Radio på FM-båndet også i fremtiden. Selv om der er tale om en såkaldt smal flade, så har P2 pæne lyttertal.
Kristendemokraterne skal derfor opfordre kulturminister Carina Christensen(C) til at afvise de private radiostationer, som åbenbart står i kø for at overtage P2s sendeflade på FM-båndet.
Hun skal afgøre, om DR fortsat skal have fire kanaler på FM – og en snarlig afklaring vil være ønskelig.
De 400.000 lyttere, som dagligt hører P2, får både magasinprogrammer om kultur, udsendelser med klassisk musik og koncertsals- og operatransmissioner. Det skal de fortsat kunne få!
Det vil være både tragisk og fordummende, hvis DR ikke længere kan råde over denne FM-kanal – som andre vil udnytte til kommerciel brug og musik, som rigeligt er repræsenteret på andre, reklamefinansierede radiokanaler.
DR er forpligtet på at være en public-service station, og det lever man op til via P2s programmer. I øvrigt er der ganske mange mennesker ud over landet, som lytter til transmissionen af morgenandagten fra Københavns Domkirke på P2 – og her tager hul på en ny dag på en god og opbyggelig måde.
Kristendemokraterne ser frem til, at det kan fortsætte.
Bjarne H. Kirkegaard
Landsformand for
Kristendemokraterne
Da jeg efterhånden har erhvervet mig en stor personlig erfaring, som såvel aktiv misbruger som i behandlingssammenhænge, vil jeg gerne give min mening til kende i debatten omkring de forskellige behandlingsformer, der udbydes i Danmark.
Især vil jeg tage til genmæle over for den afsporede og fordomsprægede mediehetz, der i øjeblikket raser omkring vore kristne behandlingssteder og rehabiliteringscentre. Jeg har, inden jeg fandt hjælpen på netop sådan et sted, været igennem to selvbetalte Minnesotabehandlinger på hver fem uger (ca 100.000 kr.) Begge i intensiv døgnbehandling, og begge med samme nedslående resultat, tilbagefald på tilbagefald.
Dermed ikke sagt, at denne behandlingsform ikke er brugbar for nogle misbrugere. Men der mangler nogle helt basale faktorer for, at de fleste af os klarer at tackle livet som ædru efterfølgende.
Er det ikke utopi at tro, at mange års misbrug, selvdestruktiv adfærd og fastgroede mønstre, psykisk ustabilitet og invaliderende ensomhed kan repareres på fem uger? Jo, og de forskellige efterbehandlinger til trods. Vi kommer ofte hjem til de samme miljøer, vi forlod, og er utrolig sårbare og ensomme.
Jeg har omsider erkendt, at min vej til et misbrugsfrit liv er en hel basal omlægning af mit liv og min måde at tænke og handle på – og her kommer troen ind i billedet, den er ikke tidsbegrænset, og jeg er aldrig ensom.
Jeg er selv p.t. på et kristent rehabiliteringcenter i Ryslinge, som bibringer mig brugbare værktøjer til at tackle mit nye liv: Troen, viljen, tiden, trygheden, omsorgen, stabiliteten, ansvarsfølelsen og størst af alt: følelsen af at være elsket og evnen til at elske.
Vi har alle forskellige indgange til troen, men i Guds verden er der plads til os alle, uanset hvad vi kommer fra og med. Styrken er at ville det samme: Være misbrugsfri og finde en mening med livet, et håb og ønske for fremtiden. Og det finder ingen på den usaglige måde, vi i øjeblikket som kristne bliver portrætteret i medierne. Omkring hændelserne i Faderhuset og hos Evangelist. Vi oplever at blive skåret over en kam.
Jeg håber inderligt, at ovennævnte, såkaldte kristne, tager til genmæle eller hvis det værst tænkelige skulle være tilfældet, straks ophører med deres virke. Ingen kan eller skal tvinges til at tro.
Det er vigtigt, at vi kristne – uanset teologi – opfører os fornuftigt, mådeholdent, kærligt og kristent. Vi må kæmpe for retten til at tro, forsamles og tale frit. Og vi må om nødvendigt rense ud i egne rækker, hvis der er brodne kar, så alle har demokratisk ret til frit at vælge.
Faktisk er der noget meget fint demokratisk ved religion, nemlig at alle er lige, og alle har den samme frie adgang til Gud.
Elsebeth Søberg
Hestehavevej 41
5856 Ryslinge
For ikke ret mange år siden var ordet integration næsten ukendt for de fleste danskere.
Også nu, hvor begrebet integration er en del af hverdagen for både danskere og flygtninge/indvandrere, er det et vanskeligt ord. Vi ser det mest i forhold til muslimerne.
Kan muslimer integreres i et demokratisk samfund? Såvel kristne som muslimer vil svare både ja og nej. Hvorfor? Fordi ingen af os helt forstår demokratiet. Problemet er den demokratiske påstand, at demokratiet står over religionen. Er det rigtigt? De fleste muslimer vil nok svare nej. Men mange kristne vil sikkert svare ja. – Hvorfor denne forskel? Står demokratiet over den kristnes tro i alvorlige samvittighedsspørgsmål: Ap. G. 4:19, 5:29?
Afdøde professor Hall Coch mente, at demokratiet skal nytænkes, gennemtænkes og leves i hver generation for ikke at blive en gold og statisk teori. – Kan jeg som en kristen være sand og ægte demokrat, hvis Bibelen og Gud ikke står over demokratiet?
Jens Peter Lauge Giversen
Nørager I B, st. th.
6400 Sønderborg
