Frelsens Hær nomineret til fornem marketingspris

Ved Direct Marketingprisen 2009 er Frelsens Hær nomineret i to kategorier. I begge tilfælde for sin evne til at opnå stor opmærksomhed ved hjælp af få midler.I kølvandet på finanskrisen modtager flere kirkelige og humanitære organisationer færre bidrag, ligesom de har færre annoncekroner til rådighed til at gøre opmærksom på sig selv.

– Mens alle spåede finanskrise-jul og færre bidragsydere, fik vi det bedste indsamlingsresultat nogensinde, fortæller Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm.

Den udvikling er heller ikke Frelsens Hær immun overfor. Alligevel er det for ret beskedne midler lykkedes hæren at markere sig i offentligheden og tilmed udvide antallet af bidragsydere.
Derfor er det uniformerede kirkesamfund sammen med reklamebureauet Recommended blevet nomineret til Direct Marketingprisen 2009.
Frelsens Hær er nomineret i kategorierne ”Salgsbrevet” og ”Low cost” for henholdvis en direct mail-kampagne og såkaldt guerilla-events med små kort udformet som et stykke af en 100-krone seddel.
Alene direct mail-kampagnen, der blev afviklet i slutningen af 2008, øgede antallet af bidragsydere med 25 pct.
– Mens alle spåede finanskrise-jul og færre bidragsydere, fik vi det bedste indsamlingsresultat nogensinde, fortæller Frelsens Hærs informationschef, Lars Lydholm, der dog samtidig konstaterede et markant fald i tilskud fra fonde, der typisk investerer i aktier.
– Men heldigvis kom der også nye fonde til, tilføjer han.

I stedet for at finde 100 kroner fandt man en opfordring til at støtte Frelsens Hær.
Enkle midler og humor

Især eventen med de ”falske” 100-kronesedler viser, hvordan med enkle midler og lidt humor kan nå ind til kriseramte danskeres giverglæde.
Lars Lydholm fortæller, at de små 100-kroners kort kostede cirka 7.000 kroner at fremstille.
Herefter blev de ved hjælp af frivillige placeret strategiske steder i gadebilledet og samlet op af forbipasserende i den tro, man havde fundet 100 kroner. I stedet fandt man et kontonummer og teksten: ”For dig betyder en hund ingenting, for andre gør den underværker.”
Det konkrete udbytte af eventen er vanskeligt at gøre op. Men for informationschef en er der ingen tvivl om, at evnen til at skille sig ud kombineret med humoristisk sans er en del af hemmeligheden bag Frelsens Hærs plads blandt de nominerede.

Nomineret tidligere

Tidligere har hæren skilt sig ud med det selvironiske slogan: ”Pengene eller vi synger”, ligesom den indtog andenpladsen ved Dagbladenes annoncepris for nogle år siden.
Her var førsteprisen en mio. annoncekroner, og hæren var blot 50 stemmer fra at vinde.
Vinderne af Direct Marketingprisen 2009 kåres på Carlsberg i Valby den 28. maj.